| Fag | Biologi og Bioteknologi |
| Titel | Skal vi bekymre os om mikroplast i det terrestriske miljø? |
| Sted | Kl 09:00: Bygning 28B, lokale 28B.0-01. Kl 10.00: Bygning 15, Audi 15.0-003 |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Prodekan Annemette Palmqvist, tlf: 46742023 |
| Ansvarligs email | Apalm@ruc.dk |
| Beskrivelse | I de senere år har der været stort politisk, forskningsmæssigt og offentligt fokus på mikroplast forekomst og mulige effekter af mikroplast særligt i det akvatiske miljø. Det har bl.a. været diskuteret og undersøgt i hvilket omfang rensningsanlæg bidrager til mikroplast forurening af kystnære farvande. Heldigvis har studier vist at de danske rensningsanlæg er effektive i forhold til at fjerne mikroplast partikler fra udløbsvandet, men under rensningsprocesserne fælder mikroplasten typisk ud i slamfraktionen. Slam fra rensningsanlæg benyttes, ligesom andre organiske affaldsprodukter, såsom husdyrgødning og kompost, til jordforbedring af landbrugsjord, idet det indeholder store mængder af fosfor, som er en begrænset ressource. Genanvendelse af organiske affaldsprodukter er således et vigtigt led i at begrænse anvendelsen af kunstgødning, men kan samtidig bidrage til at mikroplast spredes på landbrugsjord. Desuden kan plastik ende i det terrestriske miljø ad andre veje, f.eks. som følge af henkastning af affald, overdækning af tidlige afgrøder og den almindelige forarbejdning af jorden. Der er således et behov for at forstå potentielle risici forbundet med udledning af mikroplast til det terrestriske miljø, og i særlig grad til landbrugsjord, men vores viden om forekomst af mikroplast i landbrugsjord og de mulige miljømæssige konsekvenser heraf er stadig begrænset. Vi har på Roskilde Universitet i de seneste år arbejdet mod at opnå den nødvendige viden for at kunne vurdere om mikroplast udgør en risiko for det terrestriske miljø. I denne præsentation vil jeg både give jer et indblik i den internationale forskning på området og præsentere jer for nogle af de vigtigste resultater vi har opnået på Roskilde Universitet. Denne aktivitet varer 45 minutter. OBS: Bemærk, at aktiviteterne foregår i forskellige lokaler afhængigt af tidspunktet |
| Fag | Biologi og Bioteknologi |
| Titel | How much microplastics is in the oceans? – About the challenges of microplastics analysis |
| Sted | Bygning 28, Lokale 28B.0-01. |
| Målgruppe | Kendskab til organisk kemi og biologi. Foredraget er på Engelsk |
| Ansvarlig | Adjunkt Claudia Lorenz, tlf: 46743451 |
| Ansvarligs email | lorenz@ruc.dk |
| Beskrivelse | Microplastics, tiny plastic particles less than 5 mm in size, are omnipresent in the environment. But how much is really out there and how do we analyse microplastics in environmental samples? Understanding how much microplastics are in the ocean is crucial for protecting marine life and human health, but it´s not an easy task. In the talk, we will explore the challenges scientists face in measuring microplastics. We´ll discuss how these particles are collected, identified, and quantified, and why it´s difficult to get accurate numbers. We´ll also look at the surprising places microplastics are found and the innovative methods researchers are using to tackle this global issue. By the end of this talk, you´ll have a better understanding of the complexities of microplastics analysis and the importance of protecting our oceans from the plastic pollution. OBS:**Denne aktivitet er på engelsk og varer 45 minutter** |
| Fag | Biologi, Bioteknologi og Kemi |
| Titel | Workshop: Kan krebsdyr tåle Gammel Dansk? (2x45 minutter) |
| Sted | Bygning 27, lokale 27.1-052 |
| Målgruppe | 1G, 2G og 3G |
| Ansvarlig | Dorthe Vedel, tlf: 46742263 |
| Ansvarligs email | vedel@ruc.dk |
| Beskrivelse | Kemikalier og farlige stoffer bliver udledt til vores natur og kan føre til forurening. Stofferne kan have en skadelig virkning på de planter og dyr, der lever i naturen (skov, vand, luft, jord) og påvirke hele økosystemet negativt. Derfor er det vigtigt, at der føres ordentlig kontrol med udledning af kemikalier og farlige stoffer til miljøet. I 2002 blev der, ved et uheld, udledt 37.000 liter Gammel Dansk fra de Danske Spritfabrikker til Tryggevælde å. Spiritusforgiftningen af åen førte til at tusindvis af fisk og andre dyr døde. For at kunne teste effekten af kemikalier i et laboratorium gælder det om at lave testene så enkle så muligt, men stadig forsøge at afspejle hvad der sker i naturen. Formålet med aktiviteten er, at eleverne kan undersøge, hvor påvirkede krebsdyr bliver af Gammel Dansk. I dette forsøg vil vi udsætte krebsdyr for forskellige koncentrationer af Gammel Dansk og herefter observere hvordan krebsdyrene reagerer før og efter udsættelse. Bliver de mere livlige, bliver de sløve, hvor hurtigt kommer de sig igen, kan de overleve? Dette er et eksempel på de påvirkninger miljøet udsættes for ved udledning af kemikalier. Sådanne resultater kan bruges til at finde frem til hvilke mængder af et kemikalie, der kan udledes til miljøet, uden at det får en skadelig virkning på økosystemet. Eleverne får mulighed for at se og selv udføre økotoksikologiske eksperimenter, endvidere vil der være en fælles diskussion om, hvilke konsekvenser udledning af skadelige stoffer (her Gammel Dansk) har for økosystemet og hvor store mængder, vi kan acceptere. *** OBS denne aktivitet varer 2 x 45 minutter *** |
| Fag | Biologi, Bioteknologi og Kemi |
| Titel | Udbredt kemisk forurening i det danske havmiljø |
| Sted | Bygning 04, lokale 04.1-047 |
| Målgruppe | Elever med interesse for biologi og miljø (1.- 3.G) |
| Ansvarlig | Professor Henriette Selck, tlf: 46742983 |
| Ansvarligs email | selck@ruc.dk |
| Beskrivelse | Tilbage i midten af det 19 århundrede viste nogle af verdens største miljøkatastrofer os, at vi ikke kan bruge havet til at fortynde os ud af forurening, men at forureningen vil skade både mennesker og miljø. Forureningen vil ikke alene påvirke dyr og planter i havet, men potentielt også mennesker. Men hvordan står det egentlig til med den kemiske forurening i de danske havvandområder? Det stiller vi skarpt på. Farlige miljøgifte, såsom metaller, PCB og andre evighedskemikalier er blevet udledt til de danske havområder i årtier. Fx fra virksomheder, byspildevandsrenseanlæg, landbrug. Vi har brugt fortyndingsprincippet og tænkt, at havet kan hjælpe med at fortynde kemikalierne til under kemikaliernes grænseværdier - dvs grænsen for, hvornår man forventer, at der er negative effekter af miljøgiftene. Myndighederne har offentliggjort deres målinger af, hvordan den kemiske forurening ser ud i danske havvandområder. Og det er en kedelig fortælling. Vi skal tale om den kemiske forurening, problematikkerne omkring at bruge fortynding som en måde at håndtere forurening, konsekvenserne af forurening og meget mere. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Bioteknologi og Biologi |
| Titel | Er skovflåter farlige? |
| Sted | Bygning 04, lokale 04.1-047 |
| Målgruppe | Elever med biologi med interesse for biologi og sundhed (1. – 3. G; 1. – 2. HF) |
| Ansvarlig | Post doc. Mette Frimodt Hansen, tlf: 46743061 |
| Ansvarligs email | mefrha@ruc.dk |
| Beskrivelse | Flåter kan bære på mange forskellige mikroorganismer, men bortset fra Borrelia er de andre mikroorganismer kun meget sjældent årsag til sygdom hos mennesker i Danmark. Hvert år bliver et meget stort antal danskere bidt af en skovflåt, og mange bliver bekymrede for om de kan være smittet med fx Borrelia. Ved foredraget kan du få råd om, hvordan du forebygger flåtbid og fjerner en skovflåt samt læse mere om de vigtigste sygdomme, der kan overføres fra flåter til mennesker. Du vil også se, hvor nye hjemmeside Flåtinfo.dk , hvor du kan registrere hvis du har set en flåt og om du er blevet bidt. Til slut kan alle dyste i en Kahoot, for at teste deres nye viden om flåter. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Bioteknologi og Biologi |
| Titel | Laktose intolerance |
| Sted | Bygning 06, lokale 06.1-023 |
| Målgruppe | Elever med biologi med interesse for biologi, (1.–3. G) |
| Ansvarlig | Professor Jesper Troelsen, tlf: 46742728 |
| Ansvarligs email | troelsen@ruc.dk |
| Beskrivelse | Laktoseintolerance er en tilstand, man ser hos de fleste voksne mennesker iverden, hvor man får tarmproblemer, hvis man indtager mælkesukker - laktose.Laktose intolerance skyldes mangel på fordøjelsesenzymet laktase. Modsat defleste steder i verden er 95% af voksne etniske danskerne laktosetolerante. I dette undervisningsforløb vil der være et oplæg om laktoseintolerance/-toleranceog om biologien bag fordøjelsen af laktose. Bagefter laver vi et forsøg, hvor vi vilvisualisere spaltning af laktose ved et laktase enzymassay. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Bioteknologi og Biologi |
| Titel | Antibiotika Resistens |
| Sted | Bygning 06, lokale 06.1-023 |
| Målgruppe | Elever med interesse for biologi (1. – 3. G; 1. – 2. HF) |
| Ansvarlig | Lektor Lotte Jelsbak, tlf: 46742216 |
| Ansvarligs email | ljelsbak@ruc.dk |
| Beskrivelse | Antibiotika blev opdaget i starten af 1900-tallet og har siden revolutioneret folkesundheden i behandling af alvorlige infektionssygdomme. Desværre er vi i dag vidne til en epidemisk spredning af antibiotika-resistente bakterier. Altså sygdomsfremkaldende bakterier, som ikke længere responderer på antibiotika og nogle gange er umulige at behandle. I dag dør omkring 35.000 europæere og 30.000 amerikanere hvert år af infektioner med bakterier, der har udviklet resistens mod antibiotika, på verdensplan dør 700.000 hvert år. Det anslås at dødtallet vil stige til 10 millioner mennesker årligt i 2050. Dette efterlader 2 essentielle mål for fremtidig behandling af infektioner: 1) Vi skal forhindre udvikling og spredning af resistens. 2) Vi skal designe nye stoffer til brug i behandling, og helst nogle der ikke udvikles resistens overfor (er det overhovedet muligt?). På RUC forsker vi i at forstå udbredelsen af resistens og vi forsker i nye strategier til at bekæmpe bakterielle infektioner. I foredraget vil jeg gennemgå baggrund for emnet samt give et par eksempler på hvordan vi forsker i antibiotika-udvikling og resistens. Jeg vil blandt andet fortælle om forskning med at identificere nye angrebssteder i bakterierne, udvikling af en ny type stoffer til bekæmpelse af bakterie infektioner, samt hvordan bakterierne konstant udvikler nye mekanismer til at overleve antibiotika. Denne aktivitet varer 45 minutter |
| Fag | Bioteknologi og Kemi |
| Titel | Kan vi spise og drikke os fra kræft? |
| Sted | Kl 09:00: Bygning 04, lokale 04.1-047. Kl 11:00: Bygning 06, lokale 06.1-023 |
| Målgruppe | Elever med biologi med interesse for biologi (1.–3.G) |
| Ansvarlig | Lektor Ole Vang, Tlf: 46742552 |
| Ansvarligs email | ov@ruc.dk |
| Beskrivelse | Statistikken fortæller os, at indtagelse af meget frugt og grønsager formindsker risikoen for at udvikle kræft. I laboratoriet kan vi også vise, at kemiske stoffer fra frugt og grønsager kan påvirke en række centrale biologiske processer. Disse processer er med i kræftudviklingen. Så der er mange gode grunde til at spise frugt og grønsager, ud over at det smager godt. Foredraget vil vise hvordan kemiske stoffer i frugt og grønsager (og rødvin) kan hæmme udviklingen af kræft. Så vi skal lære om hvordan kræft opstår og udvikler sig. Vi skal også undersøge hvordan kemiske stoffer som resveratrol og indoler påvirker cellens liv og udvikling. Vi vil begynde oplægget med at eleverne / deres lærere kan få afprøvet deres viden / fordomme mht effekten af kosten på kræft. Denne aktivitet varer 45 minutter. OBS! Bemærk, at aktiviteterne foregår i forskellige lokaler afhængigt af tidspunktet |
| Fag | Computer Science, Informatik og Teknologi |
| Titel | IT og bæredygtighed |
| Sted | Bygning 04, lokale 04.2-047 |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Maja Hanne Kirkeby, tlf: 46742515 |
| Ansvarligs email | majaht@ruc.dk |
| Beskrivelse | Foredraget tager udgangspunkt i samspillet mellem IT og bæredygtighed. Vi ser på forskellen mellem at gøre IT mere bæredygtig og at bruge IT til at understøtte den grønne omstilling. Med udgangspunkt i min forskning undersøger vi, hvordan softwares energiforbrug kan måles, og hvordan det kan bruges til at beregne softwarets CO₂-udledning. Vi ser på de faktorer, der påvirker både energiforbruget og målingerne – blandt andet hardware, arbejdsbelastning, datacenter, elmix og målemetoder – og diskuterer, hvordan disse påvirker resultaterne. Til sidst ser vi på generativ AI som et aktuelt eksempel. Vi undersøger energiforbruget i både trænings- og anvendelsesfasen og diskuterer, hvilke udfordringer det skaber for måling, sammenligning og bæredygtighed. Aktiviteten varer 45 minutter. |
| Fag | Computer Science, Informatik og Teknologi |
| Titel | Kan computere tænke? |
| Sted | Bygning 04, lokale 04.2-047 |
| Målgruppe | 1G, 2G og 3G |
| Ansvarlig | Professor Torben Breuner, tlf: 46743840 |
| Ansvarligs email | torben@ruc.dk |
| Beskrivelse | Tænkende maskiner optræder ofte på film, eksempelvis som Terminator i filmene af samme navn. Men kan maskiner eller computere tænke og være intelligente i virkeligheden? Og hvad menes der mere præcist med det? Drejer det sig om at tænke fuldstændig som mennesker gør det, eller er det tilstrækkeligt at simulere menneskelig intelligens? Siden fremkomsten af moderne elektroniske computere i 1940erne og 1950erne har dette været meget diskuteret. Mange argumenter har været fremført for og imod. Den engelske matematikprofessor Roger Penrose har givet argumenter for, at computere ikke kan tænke bevidst, som mennesker gør det. Penroses argument gør brug af et berømt resultat inden for matematisk logik, som kaldes Gödels ufuldstændighedssætning (fra 1931, opkaldt efter den østrigske logiker Kurt Gödel). Gödels ufuldstændighedssætning er relaterede til det såkaldte standse-problems uafgørlighed, der i 1936 blev publiceret af matematikeren og logikeren Alan Turing. Gödels og Turings resultater siger groft set, at matematik ikke fuldt ud kan mekaniseres og implementeres i en computer. Penroses argumentet har givet anledning til en heftig debat indenfor den gren af datalogien, der kaldes kunstig intelligens. Her har nogle forskere, som mål at konstruere computere, der kan tænke ligesom mennesker. I foredraget vil jeg give den historiske og filosofiske baggrund for diskussionen om, hvorvidt computere kan tænke. Jeg vil også komme ind på nogle af de argumenter, som har været fremført for og imod - herunder enroses argument. |
| Fag | Computer Science, Informatik og Teknologi |
| Titel | Workshop: Bæredygtig teknologi i praksis -Design og byg din egen luftkvalitetsmåler |
| Sted | Bygning 09, FabLab |
| Målgruppe | 1G, 2G og 3G |
| Ansvarlig | Nicolas Padfield |
| Ansvarligs email | nicolasp@ruc.dk |
| Beskrivelse | Hvordan kan vi bruge teknologi til at identificere og synliggøre miljømæssige udfordringer – og hvordan bliver det til viden, vi kan handle på? I denne workshop kombineres teknologisk design og bæredygtighedstænkning, når deltagerne bygger deres egen luftkvalitetsmåler baseret på sensorer og mikrocontroller-teknologi. Workshoppen giver konkret erfaring med komponentvalg, systemopbygning og digital feedback via LED-lys – centrale kompetenceområder i teknologi B og A. Samtidig diskuteres luftkvalitet som et tværfagligt felt, der forener teknologisk udvikling med sundhed, trivsel og bæredygtig omstilling i hverdagsmiljøer som skolen, hjemmet og arbejdspladsen. Forløbet kan anvendes som inspiration til teknologi- eller studieprojekter og trækker på aktuelle forskningsperspektiver inden for bæredygtighed, digital materialitet og teknologiforståelse. Alle deltagere får deres egen færdigbyggede luftkvalitetsmåler med hjem. **** BEMÆRK DENNE AKTIVITET VARER 2*45 minutter ***** |
| Fag | Fysik |
| Titel | Hvordan tænker en fysiker? |
| Sted | Bygning 27, lokale 27.2-054 |
| Målgruppe | 2.G-3.G |
| Ansvarlig | Lektor Nicholas Bailey, tlf: 46742254 |
| Ansvarligs email | nbailey@ruc.dk |
| Beskrivelse | Fysikere får job i mange forskellige brancher som ikke umiddelbart lyder oplagt: Banker, medicinalvirksomheder, shipping, forsikringsvirksomheder, pensionsselskaber mm. Hvordan kan det være? Hvad er det der gør fysikere attraktive medarbejdere i for skellige brancher? Det er fordi fysik er en tænkemåde og ikke kun består af en række emner. Fysikere er trænet i at lave simple modeller og overslagsberegninger ("back-of-the-envelope") ved at fokusere på det essentielle i en given problemstilling og se bort fra mindre detaljer. I foredraget illustrerer jeg fysikertænkemåden ved hjælp af en række eksempler på spørgsmål i og udenfor fysik, som man som fysiker kan give et svar på. F.eks.hvor højt kan en stangspringer springe? Eller hvor stort er et atom? Men jeg vil også fortælle om fysikkens rolle i swingdans, kugleformede kyllinger og fysiker-jokes. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Fysik og Kemi |
| Titel | De tre tilstandsformer |
| Sted | Bygning 27, lokale 27.2-054 |
| Målgruppe | 1G, 2G og 3G |
| Ansvarlig | Professor Jeppe Dyre, tlf: 46742284 |
| Ansvarligs email | dyre@ruc.dk |
| Beskrivelse | Alle stoffer forefindes i én af tre versioner: Fast, flydende, gas. Foredraget giver eksempler på dette, både fra hverdagen og fra forskningen. Vidste du fx at jordens inderste kerne er fast, selvom den er mange tusinde grader varm – og omgivet af flydende jern? Vidste du at CO2 ikke findes som væske medmindre trykket er højt? Vidste du at flydende nitrogen koger langt under stuetemperatur? Denne aktivitet varer 45 minutter |
| Fag | Fysik, Computer Science og Informatik |
| Titel | Newton på Speed - Computersimulering af væsker |
| Sted | Bygning 27, lokale 27.2-064 |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Professor Thomas Schrøder, tlf: 46742250 |
| Ansvarligs email | tbs@ruc.dk |
| Beskrivelse | Computerbaserede simuleringer er af afgørende betydning for moderne forskning i naturvidenskab. Det gælder især for fysik. I dette foredrag vil du høre om hvordan fysik forskere på RUC bruger grafik-kort (GPUer) til at simulere væsker. Metoden vi bruger hedder Molecular Dynamics. Den kan bruges til at simulere alle systemer bestående af atomer og/eller molekyler. I 2013 blev Nobel-prisen i kemi givet til Karplus, Levitt og Warshell for deres arbejde med Molecular Dynamics. I foredraget vil du blive introduceret til GAMDPY ( GPU Accelerated Molecular Dynamics in PYthon, https://github.com/ThomasBechSchroeder/gamdpy ), som er udviklet på Roskilde Universitet, og er et af verdens hurtigste Molecular Dynamics programmer. I en live-demo vil vi først bruge gamdpy til at undersøge faseovergange i en væske, dvs. overgangene mellem gas, væske og krystal. I anden del af live-demoen kan du være med til at bestemme hvilken simulering vi skal lave. Materiale om simulering af væsker vha. grafik-kort - og lidt om vores forskning: https://www.youtube.com/watch?v=PLReEFhiLNA http://glass.ruc.dk/popular_text/2013_AktuelNaturvidenskab.pdf https://www.youtube.com/watch?v=NisIBR8JCz0 Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Kemi og Biologi |
| Titel | How nature cheats time |
| Sted | Bygning 28B, Lokale 28B.0-01 |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Adjunkt Peter Williams, tlf: 46742579 |
| Ansvarligs email | pjhw@ruc.dk |
| Beskrivelse | Catalysts are superhero chemicals. They make chemical reactions happen millions of times faster, turning impossible into instant. Without them, life as we know it would not exist. But what makes these remarkable molecules tick? Through this lecture and its exciting demonstrations, we will discover the secrets of catalysts and enzymes, how they work, what factors affect them, and how we can manipulate them to improve our health, manufacturing, and sustainability. OBS **Denne aktivitet er på engelsk og varer 45 minutter** |
| Fag | Kemi og Bioteknologi |
| Titel | Workshop: Join the Research Team! The Chemistry Connection between Tomatoes, Colour and Medicine |
| Sted | Bygning 15, lokale 15.0-003 |
| Målgruppe | Kendskab til organisk kemi og biologi er nyttigt. Foredraget er på Engelsk |
| Ansvarlig | Lektor William Goldring, tlf: 46742308 |
| Ansvarligs email | goldring@ruc.dk |
| Beskrivelse | What makes a tomato red and why are they good for our health? During this practical demonstration and short presentation we will learn about molecules in Nature, the so-called natural products found in plants, animals and bacteria. We will also learn about their chemistry and importance in medicine, agriculture, and materials. How do we isolate these molecules, what techniques do we use and how do we know what the structure of these molecules looks like? We will answer many of these questions and get to know some of the equipment, instruments and techniques required to isolate the medicines of tomorrow. So, join the research team and help us discover a potential medicine found in the tomato that will benefit human health. What will we find and how will it behave? OBS **Denne aktivitet er på engelsk og varer 45 minutter** |
| Fag | Kemi og Fysik |
| Titel | Miljøvenlige sprængstoffer – kemien bag eksplosioner, ild og fyrværkeri. |
| Sted | Bygning 15, Audi 15.0-003 |
| Målgruppe | Kendskab til molekyler og kemi er nyttigt |
| Ansvarlig | Lektor Frederik Diness, tlf: 25488664 |
| Ansvarligs email | diness@ruc.dk |
| Beskrivelse | Alle kender ild og eksplosioner, især fra fyrværkeri nytårsaften. Men hvad får raketten til at flyve og himlen til at lyse op i røde, grønne og blå farver? Hvad sker der kemisk, når man tænder et stearinlys eller sprænger bjerge i stykker? Hvad er den kemiske forskel på brand og eksplosioner. I dette foredrag skal vi kigge ind i en række meget varmeudviklende og hurtige kemiske reaktioner, der både kan være flotte, men også farlige. Vi vil komme ind på både organisk og uorganisk kemi. Vi vil beskrive hvad reaktioner med ilt er og hvordan de reguleres. Vi vil også fortælle om gasudviklende reaktioner og lufttryk. Dette vil blive illustreret med en række simple og ufarlige forsøg. Desuden vil vi forklare hvordan man udvikler nye sprængstoffer og sikre at de er mindst muligt miljøbelastende. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Matematik og Bioteknologi |
| Titel | Når matematik møder sindet: At finde orden i kaos – fra metronomer til hjernerytmer |
| Sted | Kl 09:00: Bygning 27, lokale 27.1-089. Kl 11:00: Bygning 27, lokale 27.2-054 |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Lektor Erik Martens, Tlf: +4546742137 |
| Ansvarligs email | emartens@ruc.dk |
| Beskrivelse | Hvordan kan en flok metronomer, der starter i fuldstændigt kaos, pludselig begynde at tikke i takt? Og hvad har det med hjernen at gøre? - I dette oplæg bruger vi et eksperiment med metronomer til at illustrere, hvordan synkronisering opstår i dynamiske systemer – og hvordan matematik kan beskrive denne proces. Vi ser på, hvordan hjernen både bruger og undgår synkronisering, og hvorfor for meget af det kan føre til epilepsi. Undervejs introduceres begreber som netværk, rytmer og kaos – alt sammen forklaret på en visuel og tilgængelig måde. En spændende introduktion til, hvordan matematik og biologi mødes, og hvordan matematik hjælper os med at forstå det hele. Denne aktivitet varer 45 minutter. OBS! Bemærk, at aktiviteterne foregår i forskellige lokaler afhængigt af tidspunktet. |
| Fag | Matematik og Fysik |
| Titel | Hvorfor blafrer et flag? |
| Sted | Bygning 27, lokale 27.1-089 |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Lektor Morten Andersen, tlf: 46743936 |
| Ansvarligs email | moan@ruc.dk |
| Beskrivelse | Har du nogensinde tænkt over følgende: 1) Det blæser. Du drejer hovedet mod vinden, lukker øjnene og mærker en jævn, konstant vind i ansigtet. Så drejer du hovedet og kigger mod et flag på en flagstang. Flaget blafrer fra side til side. Hvorfor blafrer det? Burde det ikke bare stritte, når vinden nu er konstant mod dit ansigt? 2) Til enkeltstart i Tour de France kører rytterne med aflange, ‘strømlignede’ cykelhjelme. Men hvorfor det? Er det ikke smartere, at hjelmen er så lille sommuligt? For at mindske luftmodstanden handler det vel bare om et lille tværsnit, eller hvad? 3) Du ruller vinduet ned, mens du kører i bil. Det larmer, men ikke en konstant larm, mere som en masse hurtige stød. Alle disse observationer drejer sig om dannelse af hvirvler, der vekselvirker med hinanden og omgivelserne. Du kender det også, fra når du ror i kano, og der dannes to hvirvler ved padlen, hvis du lægger kræfter i. Svømmende fisk laver ligeledes særlige ‘fodaftryk’ i form af et hvirvelmønster. Hvirvler giver også ventetid, når du skal ud og flyve – hvordan vil jeg fortælle om. Matematik kan bruges til at beskrive, forstå og forudsige hvordan hvirveldynamikken er, og kan dermed gøre os klogere på verden og være rettesnor for optimalt design af f.eks. cykelhjelme og vindmøller. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Matematik, Fysik, Biotek, Biologi og Historie |
| Titel | Kopper og historien om Danmarks første vaccine |
| Sted | Bygning 27, lokale 27.1-089 |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Post doc. Andreas Eilersen, tlf: 46742455 |
| Ansvarligs email | eilersen@ruc.dk |
| Beskrivelse | Før år 1800 blev næsten alle mennesker smittet med kopper i barndommen. Kopper var en skræmmende sygdom med en dødelighed på op mod 30 %. Selv hvis man overlevede, kunne sygdommen give grimme ar og gøre én blind. Heldigvis var det også den første sygdom, som det blev muligt at forhindre med en vaccine. Vaccinen blev opfundet allerede i 1796, og med dens hjælp lykkedes det til sidst at udrydde kopperne fuldstændig. I dette foredrag vil jeg forklare, hvordan Danmarkshistoriens første vaccinationskampagne for 200 år siden tæmmede kopperne i København. Jeg vil komme ind på, hvordan vi i PandemiX Center med en kombination af historiske optegnelser og matematisk modellering kan sige, hvor godt datidens vaccine virkede. Endelig vil jeg forklare, hvad 1800-tallets erfaringer med koppevaccination kan lære os om nutidens vaccinationskampagner og bekæmpelse af epidemier. Vores resultater er et godt eksempel på, hvordan matematik, historie og biologi kan skabe ny viden ved at arbejde sammen. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Studieliv |
| Titel | Tour de RUC - En rundvisning på Naturvidenskab og Campus |
| Sted | Bygning 27, mødested foran bygningen |
| Målgruppe | 1.-3. G |
| Ansvarlig | Dorthe Vedel |
| Ansvarligs email | vedel@ruc.dk |
| Beskrivelse | Hvor arbejder forskerne? Hvad er forskellen på et biologi og et fysik laboratorium og hvem bygger forsøgsudstyr? Vores studerende vil give en rundtur på naturvidenskab og campus. Du vil se den helt nye specielt designede laboratoriebygning, Studenterhuset, universitetsbiblioteket og et hus på den Naturvidenskabelige bacheloruddannelse. Samtidig vil I kunne høre om studielivet og vores legendariske fester og opstart. Du vil kunne stille spørgsmål undervejs. Denne aktivitet varer 45 minutter. |