Fag | Bioteknologi og Biologi |
Titel | Proteiner i koldt blod |
Sted | Bygning 28B - Teorirum 28B-01 |
Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
Ansvarlig | Hans Ramløv, telefon: 30249160 |
Ansvarligs email | hr@ruc.dk |
Beskrivelse | Temperatur er en af de allervigtigste faktorer, med betydning for, hvor forskellige organismer kan leve på jorden. Vekselvarme organismer, der lever i egne, hvor de udsættes for temperaturer under deres kropsvæskers frysepunkt har udviklet en række fysiologiske og biokemiske tilpasninger til at overleve de lave temperaturer. Kuldetolerante organismer deles typisk op i 2 grupper; de fryseundvigende og de frysetolerante. Fryseundvigende organismer tåler ikke isdannelse i vævene, medens de frysetolerante gør. Hos begge grupper er der udviklet proteiner, der enten igangsætter isvækst ved forholdsvist høje temperaturer typisk omkring –6 C; isnukleerende proteiner eller som hæmmer isvækst i kropsvæskerne; antifryseproteiner. Foredraget tager udgangspunkt i forskellige dyr, hvor ovenfor omtalte proteiner finde og isnuklerende- og antifryseproteiners struktur, evolution, egenskaber og virkningsmekanisme bliver gennemgået med udgangspunkt i “cases” fra foredragsholderens forskning. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
Fag | Bioteknologi og Biologi |
Titel | Er skovflåter farlige? |
Sted | Bygning 25 - Auditorie 25 |
Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
Ansvarlig | Karen A Krogfelt, telefon: 46743269 |
Ansvarligs email | karenak@ruc.dk |
Beskrivelse | Flåter kan bære på mange forskellige mikroorganismer, men bortset fra Borrelia er de andre mikroorganismer kun meget sjældent årsag til sygdom hos mennesker i Danmark. Hvert år bliver et meget stort antal danskere bidt af en skovflåt, og mange bliver bekymrede for om de kan være smittet med fx Borrelia. Ved foredraget kan du få råd om, hvordan du forebygger flåtbid og fjerner en skovflåt samt læse mere om de vigtigste sygdomme, der kan overføres fra flåter til mennesker. Du vil også se, hvor nye hjemmeside Flåtinfo.dk , hvor du kan registrere hvis du har set en flåt og om du er blevet bidt. Til slut kan alle dyste i en Kahoot, for at teste deres nye viden om flåter. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
Fag | Bioteknologi og Biologi |
Titel | Laktoseintolerance – en historie om enzym mangel. |
Sted | Bygning 25 - Auditorie 25 |
Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
Ansvarlig | Jesper Troelsen, telefon: 46742728 |
Ansvarligs email | troelsen@ruc.dk |
Beskrivelse | Laktoseintolerance er en tilstand, man ser hos de fleste voksne mennesker i verden, hvor man får tarmproblemer, hvis man indtager mælkesukker - laktose. Laktose intolerance skyldes mangel på fordøjelsesenzymet laktase. Modsat de fleste steder i verden er 95% af voksne etniske danskerne laktosetolerante. I dette undervisningsforløb vil der være et oplæg om laktoseintolerance/-tolerance og om biologien bag fordøjelsen af laktose. Bagefter laver vi et forsøg, hvor vi vil visualisere spaltning af laktose ved et laktase enzym assay. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
Fag | Bioteknologi og Biologi |
Titel | Workshop: Kan krebsdyr tåle Gammel Dansk? Sådan kan vi teste effekter af giftige stoffer i miljøet. |
Sted | Bygning 27 - 27.1-052 |
Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
Ansvarlig | Monica |
Ansvarligs email | vedel@ruc.dk |
Beskrivelse | Kemikalier og farlige stoffer bliver udledt til vores natur og kan føre til forurening. Stofferne kan have en skadelig virkning på de planter og dyr, der lever i naturen (skov, vand, luft, jord) og påvirke hele økosystemet negativt. Derfor er det vigtigt, at der føres ordentlig kontrol med udledning af kemikalier og farlige stoffer til miljøet. I 2002 blev der, ved et uheld, udledt 37.000 liter Gammel Dansk fra de Danske Spritfabrikker til Tryggevælde å. Spiritusforgiftningen af åen førte til at tusindvis af fisk og andre dyr døde. For at kunne teste effekten af kemikalier i et laboratorium gælder det om at lave testene så enkle så muligt, men stadig forsøge at afspejle hvad der sker i naturen. Formålet med aktiviteten er, at de studerende kan undersøge hvor påvirkede krebsdyr bliver af Gammel Dansk. I dette forsøg vil vi udsætte krebsdyr for forskellige koncentrationer af Gammel Dansk og herefter observere hvordan krebsdyrene reagerer før og efter udsættelse. Bliver de mere livlige, bliver de sløve, hvor hurtigt kommer de sig igen, kan de overleve? Dette er et eksempel på de påvirkninger miljøet udsættes for ved udledning af kemikalier. Sådanne resultater kan bruges til at finde frem til hvilke mængder af et kemikalie, der kan udledes til miljøet, uden at det får en skadelig virkning på økosystemet. De studerende får mulighed for at se og selv udføre økotoksikologiske eksperimenter, endvidere vil der være en fælles diskussion om hvilke konsekvenser udledning af skadelige stoffer (her Gammel Dansk) har for økosystemet og hvor store mængder, vi kan acceptere. OBS** Denne aktivitet varer 2 lektioner ** 2 x 45 minutter ** OBS |
Fag | Bioteknologi og Biologi |
Titel | Skal vi bekymre os om mikroplast i det terrestriske miljø? |
Sted | Bygning 28B - Teorirum 28B-01 |
Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
Ansvarlig | Annemette Palmqvist, telefon: 46742023 |
Ansvarligs email | Apalm@ruc.dk |
Beskrivelse | I de senere år har der været stort politisk, forskningsmæssigt og offentligt fokus på mikroplast forekomst og mulige effekter af mikroplast særligt i det akvatiske miljø. Det har bl.a. været diskuteret og undersøgt i hvilket omfang rensningsanlæg bidrager til mikroplast forurening af kystnære farvande. Heldigvis har studier vist at de danske rensningsanlæg er effektive i forhold til at fjerne mikroplast partikler fra udløbsvandet, men under rensningsprocesserne fælder mikroplasten typisk ud i slamfraktionen. Slam fra rensningsanlæg benyttes, ligesom andre organiske affaldsprodukter, såsom husdyrgødning og kompost, til jordforbedring af landbrugsjord, idet det indeholder store mængder af fosfor, som er en begrænset ressource. Genanvendelse af organiske affaldsprodukter er således et vigtigt led i at begrænse anvendelsen af kunstgødning, men kan samtidig bidrage til at mikroplast spredes på landbrugsjord. Desuden kan plastik ende i det terrestriske miljø ad andre veje, f.eks. som følge af henkastning af affald, overdækning af tidlige afgrøder og den almindelige forarbejdning af jorden. Der er således et behov for at forstå potentielle risici forbundet med udledning af mikroplast til det terrestriske miljø, og i særlig grad til landbrugsjord, men vores viden om forekomst af mikroplast i landbrugsjord og de mulige miljømæssige konsekvenser heraf er stadig begrænset. Vi har på Roskilde Universitet i de seneste år arbejdet mod at opnå den nødvendige viden for at kunne vurdere om mikroplast udgør en risiko for det terrestriske miljø. I denne præsentation vil jeg både give jer et indblik i den internationale forskning på området og præsentere jer for nogle af de vigtigste resultater vi har opnået på Roskilde Universitet. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
Fag | Bioteknologi og Biologi |
Titel | Proteiner i koldt blod |
Sted | Bygning 25 - Auditorie 25 |
Målgruppe | 1G, 2G og 3G |
Ansvarlig | Hans Ramløv, telefon: 30249160 |
Ansvarligs email | Hr@ruc.dk |
Beskrivelse | Temperatur er en af de allervigtigste faktorer, med betydning for, hvor forskellige organismer kan leve på jorden. Vekselvarme organismer, der lever i egne, hvor de udsættes for temperaturer under deres kropsvæskers frysepunkt har udviklet en række fysiologiske og biokemiske tilpasninger til at overleve de lave temperaturer. Kuldetolerante organismer deles typisk op i 2 grupper; de fryseundvigende og de frysetolerante. Fryseundvigende organismer tåler ikke isdannelse i vævene, medens de frysetolerante gør. Hos begge grupper er der udviklet proteiner, der enten igangsætter isvækst ved forholdsvist høje temperaturer typisk omkring –6 C; isnukleerende proteiner eller som hæmmer isvækst i kropsvæskerne; antifryseproteiner. Foredraget tager udgangspunkt i forskellige dyr, hvor ovenfor omtalte proteiner finde og isnuklerende- og antifryseproteiners struktur, evolution, egenskaber og virkningsmekanisme bliver gennemgået med udgangspunkt i “cases” fra foredragsholderens forskning. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
Fag | Fysik |
Titel | Hvordan tænker en fysiker? |
Sted | Bygning 27 - 27.2-054 (Lokale 3) |
Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
Ansvarlig | Tina Hecksher |
Ansvarligs email | tihe@ruc.dk |
Beskrivelse | Fysikere får job i mange forskellige brancher som ikke umiddelbart lyder oplagt: Banker, medicinalvirksomheder, shipping, forsikringsvirksomheder, pensionsselskaber mm. Hvordan kan det være? Hvad er det der gør fysikere attraktive medarbejdere i forskellige brancher? Det er fordi fysik er en tænkemåde og ikke kun består af en række emner. Fysikere er trænet i at lave simple modeller og overslagsberegninger ("back-of-the-envelope") ved at fokusere på det essentielle i en given problemstilling og se bort fra mindre detaljer. I foredraget illustrerer jeg fysikertænkemåden ved hjælp af en række eksempler på spørgsmål i og udenfor fysik, som man som fysiker kan give et svar på. F.eks. hvor højt kan en stangspringer springe? Eller hvor stort er et atom? Men jeg vil også fortælle om pandekagehop, kugleformede kyllinger og fysiker-jokes. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
Fag | Fysik og Kemi |
Titel | Væsker og glasovergangen |
Sted | Bygning 27 - 27.2-064 (PC lokalet) |
Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
Ansvarlig | Tage Christensen |
Ansvarligs email | tec@ruc.dk |
Beskrivelse | Vand fryser til is ved 0 grader celsius, og ændrer pludselig sine egenskaber fra at være flydende til at blive fast og krystallinsk. For mange væsker er det muligt at underafkøle dem, således at væsken forbliver flydende under frysepunktet. Væsken bliver dog mere og mere sejtflydende i takt med at den afkøles og til sidst synes den fast. Denne tilstand kaldes en glas. Molekylerne i en glas sidder ikke i en krystalstruktur som f.eks. is. Ved det der kaldes glasovergangen, kan man for væsker observere fænomenet viskoelasticitet. Et viskoelastisk stof vil være fast, når der måles over korte tider, men flydende over lange tider. Der vil være en demonstration af disse egenskaber under foredraget. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
Fag | Fysik og Kemi |
Titel | Fra molekyler til materialer |
Sted | Bygning 27 - 27.2-054 (Lokale 3) |
Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
Ansvarlig | Ulf Pedersen |
Ansvarligs email | urp@ruc.dk |
Beskrivelse | På RUC er vi en gruppe af forskere der laver eksperimenter, simuleringer og teori med det formål at få en bedre forståelse for materialer og deres egenskaber. Dette foredrag vil give eksempler fra hverdagen og fra forskningen på hvordan vi kan forudsige materialers opførsel med teorier og modeller. Vi vil belyse spørgsmål som: Hvorfor er jordens inderste kerne er fast, selvom den er mange tusinde, grader varm? Er indlandsisen på Grønland fast eller flydende? Oplægget er en generel introduktion til materiale fysik, men vil også give et indblik i moderne forskning set fra perspektivet af en materialefysiker. Et interaktivt eksempel på en simulering, som vil blive diskuteret i oplægget, kan ses på www.urp.dk/heat. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
Fag | Geografi, Biologi og Teknologi |
Titel | Bæredygtig brug af jorden - tilpasning til miljø- og klimaforandringer i praksis |
Sted | Bygning 15 - Auditorie 15.0-003 |
Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
Ansvarlig | Lektor Andreas Aagaard Christensen, tlf.: 46743097 |
Ansvarligs email | anaach@ruc.dk |
Beskrivelse | Arealanvendelse er menneskers brug af arealer på jordens overflade til forskellige formål. Det foregår over alt omkring os, og de fleste arealer bruges til et eller flere formål samtidig. Arealanvendelse kan omfatte alle former for aktiviteter i vores landskaber, der påvirker jordoverfladen. Herunder byggeri af byer og huse, landbrug, skovbrug, minedrift, infrastrukturudvikling og naturbeskyttelse. Arealanvendelse har store konsekvenser for miljø, biodiversitet og klima, og samtidig er alle menneskesamfund afhængige af arealanvendelse for deres fortsatte overlevelse. Det er på jordoverfladens arealer, at vi bor og lever vores hverdagsliv. Her vi producerer størstedelen af vores fødevarer og henter drikkevand og materialer til byggeri og industrier. Uden dette kunne samfundet ikke opretholdes. Det er derfor en vigtig politisk opgave med store biofysiske konsekvenser at sørge for at den jord / de arealer der er tilgængelige bruges bedst muligt. Vi tager i forelæsningen udgangspunkt i eksempler fra danske og europæiske landskaber, hvor det gennemgås hvordan forskellige måder at bruge jorden påvirker miljøet. Et landskab er et større område, der har et ensartet mønster af arealanvendelse. Det er typisk formet af menneskelig aktivitet over en lang periode, og er derfor udtryk for en bestemt måde, hvorved samfundet udnytter jordens overflade. Samtidig er et landskab også et udtryk for de fysiske og biologiske forhold, begrænsninger og muligheder som dets samfund har udviklet sig under. Derfor er landskaberne i et samfund et godt udtryk for den måde samfundet interagerer med sit naturgrundlag, og ved at undersøge landskaberne kan vi undersøge dette. På baggrund af konkrete eksempler fra landskaber i Danmark og Europa gennemgår vi i forelæsningen, hvordan landskaber rammesætter arealanvendelse, formes af arealanvendelse og udtrykker samfundets miljøforhold. På den baggrund undersøger vi sammen hvordan vestlige samfund i dag bruger og medskaber miljø og natur, hvilke traditioner og hensyn der ligger bag, og hvilke miljømæssige konsekvenser dette har. Underviser kommer fra uddannelsen i Bæredygtig Omstilling (TekSam)? Denne aktivitet varer 45 minutter. |
Fag | Informatik og Teknologi |
Titel | Big Data - definition, brug og udfordringer |
Sted | Bygning 11 - Lokale 11.2-047 ( Gl. Nat. Fagsal ) |
Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
Ansvarlig | Henrik Bulskov |
Ansvarligs email | bulskov@ruc.dk |
Beskrivelse | Hvordan kan vi bruge store mængder data til at skabe værdi? Hvilke problemer med Big Data skal man være opmærksom på, når man vil bruge data til at træffe beslutninger? Håndtering af store datamængder indeholder mange udfordringer, fra simpel lagring og manipulation af data til de komplekse analysemodeller der bruges for at skabe indsigt. At få indsigt er en ting, men at få meningsfuld og nyttig indsigt er langt vanskeligere. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
Fag | Informatik og Teknologi |
Titel | Grøn software |
Sted | Bygning 11 - Lokale 11.1-047 |
Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
Ansvarlig | Maja Hanne Kirkeby |
Ansvarligs email | majaht@ruc.dk |
Beskrivelse | Foredraget handler om min forskning som PhD-studerende under forskningsprojektet "energy transparency" (energi gennemskuelighed), finansieret af EU. Jeg beskæftiger mig i den forbindelse med grønne programmer. Et grønt program er et computerprogram der bruger meget lidt energi - men hvorfor er det ene program grønnere end det andet, og hvad er det i f.eks. apps der bruger strømmen? Når vi kører bil, så har vores hastighed ret stor indflydelse på hvor meget benzin vi bruger. Og hvis vi f.eks. skruer ned for lysstyrken i skærmen, så vil telefonen/computeren holde længere. Men hvad med programmerne - har hurtigheden af programmer indflydelse på hvor meget strøm de bruger? Hvis man ser på selve programmet og sammenligner med en version der er optimeret til at køre hurtigere, så vil de hurtige ofte også være grønnere. For at finde ud af hvorfor det er tilfældet, skal vi ned i maven på programmerne og se på hvorfor dét giver mening. Mange forhold gør sig gældende. Vi ved også at vores brugsmønstre har indflydelse på energiforbruget - tænk for eksempel over forskellen på batteriets levetid når I taler i telefon ift. at I ikke taler i telefon. Hvordan kan vi udtale sig om at det ene program er grønnere end det andet, hvis de svinger i energiforbrug? Et mål for denne forskning er computerprogrammer der bruger mindre energi, og dermed programmer der er mere miljøvenlige. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
Fag | Informatik og Teknologi |
Titel | Kan computere tænke? |
Sted | Bygning 11 - Lokale 11.1-047 |
Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
Ansvarlig | Torben Braüner |
Ansvarligs email | torben@ruc.dk |
Beskrivelse | Tænkende maskiner optræder ofte på film, eksempelvis som Terminator i filmene af samme navn. Men kan maskiner eller computere tænke og være intelligente i virkeligheden? Og hvad menes der mere præcist med det? Drejer det sig om at tænke fuldstændig som mennesker gør det, eller er det tilstrækkeligt at simulere menneskelig intelligens? Siden fremkomsten af moderne elektroniske computere i 1940erne og 1950erne har dette været meget diskuteret. Mange argumenter har været fremført for og imod. Den engelske matematikprofessor Roger Penrose har givet argumenter for, at computere ikke kan tænke bevidst, som mennesker gør det. Penroses argument gør brug af et berømt resultat inden for matematisk logik, som kaldes Gödels ufuldstændighedssætning (fra 1931, opkaldt efter den østrigske logiker Kurt Gödel). Gödels ufuldstændighedssætning er relaterede til det såkaldte standse-problems uafgørlighed, der i 1936 blev publiceret af matematikeren og logikeren Alan Turing. Gödels og Turings resultater siger groft set, at matematik ikke fuldt ud kan mekaniseres og implementeres i en computer. Penroses argumentet har givet anledning til en heftig debat indenfor den gren af datalogien, der kaldes kunstig intelligens. Her har nogle forskere som mål at konstruere computere, der kan tænke ligesom mennesker. I foredraget vil jeg give den historiske og filosofiske baggrund for diskussionen om, hvorvidt computere kan tænke. Jeg vil også komme ind på nogle af de argumenter, som har været fremført for og imod - herunder Penroses argument. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
Fag | Informatik og Teknologi |
Titel | Robot workshop |
Sted | Bygning 09 - FabLab |
Målgruppe | 1G, 2G og 3G |
Ansvarlig | Sara Daugbjerg, tlf: 26991906 |
Ansvarligs email | sasd@ruc.dk |
Beskrivelse | Til denne workshop får deltager mulighed for at eksperimentere med robotteknologi. Deltagerne programmerer en simpel robot, giver den personlighed og eksperimenterer med interaktionen mellem mennesker og teknologi. FabLabs læringsrobot er lavet af laserskåret robotdele, Arduino – en open source prototyping platform, elektronik og programmeringsbyggeklodser. En enkelt afstandssensor, 4 servomotoer og en række kode funktioner tillader en kombination af adfærdsmønstre som kan bruges til at give robotten menneskelige lignende egenskaber og skabe en diskussion om interaktion mellem mennesker og maskiner. Vi har 12 robot-kits. Derfor skal elever arbejde i grupper af 2-3 elever. Computer skal medbringes, med Arduino IDE installeret (det er gratis) https://www.arduino.cc/en/software Se mere her: https://fablab.ruc.dk/updated-robot-platform/ |
Fag | Kemi og Bioteknologi |
Titel | Join the Research Team! The Chemistry Connection between Tomatoes, Colour and Medicine |
Sted | Bygning 15 - Auditorie 15.0-003 |
Målgruppe | Kendskab til organisk kemi og biologi er nyttigt. Foredraget er på Engelsk |
Ansvarlig | William Goldring, telefon: 46742308 |
Ansvarligs email | goldring@ruc.dk |
Beskrivelse | What makes a tomato red and why are they good for our health? During this practical demonstration and short presentation we will learn about molecules in Nature, the so-called natural products found in plants, animals and bacteria. We will also learn about their chemistry and importance in medicine, agriculture, and materials. How do we isolate these molecules, what techniques do we use and how do we know what the structure of these molecules looks like? We will answer many of these questions and get to know some of the equipment, instruments and techniques required to isolate the medicines of tomorrow. So, join the research team and help us discover a potential medicine found in the tomato that will benefit human health. What will we find and how will it behave? OBS: This presentation is in English. The activity will last 45 minutes. |
Fag | Kemi og Bioteknologi |
Titel | Diving into the world of antibiotics-how do we make them? |
Sted | Bygning 28B - Teorirum 28B-01 |
Målgruppe | Kendskab til organisk kemi og biologi er nyttigt. Foredraget er på Engelsk |
Ansvarlig | Adjunkt Biljana Mojsoska, tlf.: 46743672 |
Ansvarligs email | biljana@ruc.dk |
Beskrivelse | Antibiotics-are they victim of their own success? Where do we find them in nature and how do we use nature to inspire synthesis of novel classes? In this session we will dive into the area of antibiotic discovery, from Penicillin to new classes that are emerging nowadays. We will look at several classes of antibiotics and what infections we can treat with them. We will also discuss their origin, and which kinds of organisms produce them. In addition, we will look at the process of how long it takes to discover an antibiotic and make a new one from scratch. During the session, you will learn about different techniques we use in the lab to isolate, test, and synthesize novel antibiotics. We will also visit the lab where we do Drug Development and Discovery and see how drugs are made. Denne aktivitet varer 45 minutter og oplægget er på engelsk. (aktiviteten erstatter den tidligere annoncerede "Intro the world of Food Chemistry- What is Molecular Gastronomy?) |
Fag | Kemi og Bioteknologi |
Titel | Miljøvenlige sprængstoffer – kemien bag eksplosioner, ild og fyrværkeri. |
Sted | Bygning 11 - Lokale 11.2-047 ( Gl. Nat. Fagsal ) |
Målgruppe | Kendskab til molekyler og kemi er nyttigt |
Ansvarlig | Frederik Diness, telefon: 25488664 |
Ansvarligs email | diness@ruc.dk |
Beskrivelse | Alle kender ild og eksplosioner, især fra fyrværkeri nytårsaften. Men hvad får raketten til at flyve og himlen til at lyse op i røde, grønne og blå farver? Hvad sker der kemisk, når man tænder et stearinlys eller sprænger bjerge i stykker? Hvad er den kemiske forskel på brand og eksplosioner. I dette foredrag skal vi kigge ind i en række meget varmeudviklende og hurtige kemiske reaktioner, der både kan være flotte, men også farlige. Vi vil komme ind på både organisk og uorganisk kemi. Vi vil beskrive hvad reaktioner med ilt er og hvordan de reguleres. Vi vil også fortælle om gasudviklende reaktioner og lufttryk. Dette vil blive illustreret med en række simple og ufarlige forsøg. Desuden vil vi forklare hvordan man udvikler nye sprængstoffer og sikre at de er mindst muligt miljøbelastende. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
Fag | Kemi og Fysik |
Titel | Solenergi og solceller |
Sted | Bygning 15 - Auditorie 15.0-003 |
Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G + HF |
Ansvarlig | Torben Lund, telefon: 46742472 |
Ansvarligs email | tlund@ruc.dk |
Beskrivelse | Solenergien som jorden modtager fra solen i løbet af 1 time svarer til hele menneskehedens energiforbrug på et år. Fremtidens grønne og CO2 neutrale samfund vil i høj grad være baseret på udnyttelse af solenergi ved hjælp af solceller, der kan omdanne energien i sollyset til strøm. I mit foredrag vil jeg omtale to typer solceller, den klassiske siliciumsolcelle og den nyere farvestofsolcelle. Farvestofsolcellen er specielt velegnet til halv-transparente flerfarvede glasfacader, der samtidig kan levere strøm, samt til at drive elektronik (sensorer, kortlæsere, computertastatur) ved lave indendørs lysintensiteter. I foredraget vil jeg kort gennemgå silicium og farvestofsolcellens opbygning og virkemåde. Herefter vil jeg fortælle om vores egen forskning inden for farvestofsolceller, der har fokuseret på at kortlægge alt, hvad der kan gå galt med farvestoffet under solcelleoperation. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
Fag | Matematik og Biologi |
Titel | Epidemiologi og matematisk modellering |
Sted | Bygning 27 - 27.1-089 (lokale 1) |
Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
Ansvarlig | Rasmus Kristoffer Pedersen og Viggo Andreasen |
Ansvarligs email | rakrpe@ruc.dk |
Beskrivelse | Nedlukning, mundbind, test og håndsprit har været en stor del af vores allesammens hverdag de sidste par år, alt sammen på grund af et virus ved navn SARS-CoV-2, eller blot Corona. Mens det for de fleste mest af alt var en frustrerende del af hverdagen, så har det for mange forskere også været omdrejningspunktet for vores forskning. I PandemiX forskningscentret på Roskilde Universitet beskæftiger vi os med epidemiologi, hvilket blandt andet dækker over forskning i hvordan sygdomme spreder sig i befolkningen og hvilke konsekvenser det kan få. Men hvordan forsker man egentligt i sygdomme der spreder sig i befolkningen? Én indgangsvinkel er ved hjælp af matematik. Matematisk modellering af smitsomme sygdomme er et forskningsområde hvor man ved hjælp af matematiske beregninger prøver at forstå hvordan en epidemi udvikler sig, og ikke mindst hvorfor epidemien udvikler sig som den gør. I dette oplæg kommer I til at høre om hvordan sådanne matematiske modeller ser ud, hvordan man arbejder med dem og hvordan man kan forsøge at lave forudsigelser om fremtiden ud fra matematiske modeller. I oplægget kommer I også til at høre om hvordan PandemiX centret samler forskere indenfor biologi, lægevidenskab, historie og matematik, for i fælleskab at undersøge de sygdomme vi kæmper med i samfundet. Det gælder både de sygdomme vi ser i moderne tider, de sygdomme der har raseret i fortiden, men også de sygdomme der formentligt kommer til at dukke op i fremtiden. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
Fag | Matematik og Biologi |
Titel | Mathematical modelling of blood cancer |
Sted | Bygning 27 - 27.2-064 (PC lokalet) |
Målgruppe | 2.G og 3.G |
Ansvarlig | Jordan Andrew Snyder |
Ansvarligs email | jordan@ruc.dk |
Beskrivelse | Through a close and long-standing collaboration with doctors and clinical researchers at Sjællands Universitetshospital in Roskilde, a group of mathematicians at RUC have developed mathematical models for the development of blood cancer in the body and its connection to inflammation. These models have a strong biological basis, and likewise they can help doctors to better understand how cancer develops in a person and how best to treat it. In this talk you will get a view into how a mathematician thinks when building a model of a biological system, and a prime example of the positive difference mathematics can make in peoples live. This line of research is just one example of why RUC is a great place to study mathematics, especially with a view towards applications. We have a strong tradition of thinking critically about the process of building mathematical models and their relation to the real world, and project work gives you abundant opportunities to try it for yourself in different areas. You can read more about our research on https://ruc.dk/undervisningspakke-matematisk-modellering-af-cancer or https://dirac.ruc.dk/cancitis/ OBS - Bemærk at oplægget afholdes på engelsk Aktiviteten varer 45 minutter |
Fag | Matematik og Fysik |
Titel | Kan vi transportere vand til månen med nanorør? |
Sted | Kl. 9: Bygning 27 - 27.1-089 (lokale 1) og kl. 11: Bygning 27 - lokale 27.2-064 (PC lokalet) |
Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
Ansvarlig | Professor Jesper Schmidt Hansen |
Ansvarligs email | jschmidt@ruc.dk |
Beskrivelse | Du ved sikkert, at papir kan “suge” vand opad, således at vandet bevæger sig i modsat retning af tyngdekraften. Vand kan også suges op i et glasrør; jo mindre radius røret har, jo højere kan vandet bevæge sig op i røret. Kraften, der modvirker tyngdekraften kaldes kapillærkraften, og er bestemt af vekselvirkningen mellem vandmolekylerne og glasrørets væg. Via et simpelt eksperiment skal vi vise, at vandet (i princippet) kan suges så højt op man ønsker, blot ved at gøre glasrørets radius lille nok. Kan man benytte dette til at transportere vand op til månen? I dette foredrag skal vi diskutere kapillærkraften, hvorledes vi kan kontrollere den, og hvor vi finder den i naturen. Vi skal også se, at den samme kraft gør det næsten umuligt at pumpe vand igennem et nanorør. Aktiviteten varer 45 minutter |
Fag | Matematik og Fysik |
Titel | Hvorfor blafrer et flag? |
Sted | Bygning 27 - 27.1-089 (lokale 1) |
Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
Ansvarlig | Morten Andersen |
Ansvarligs email | moan@ruc.dk |
Beskrivelse | Har du nogensinde tænkt over følgende: 1) Det blæser. Du drejer hovedet mod vinden, lukker øjnene og mærker en jævn, konstant vind i ansigtet. Så drejer du hovedet og kigger mod et flag på en flagstang. Flaget blafrer fra side til side. Hvorfor blafrer det? Burde det ikke bare stritte, når vinden nu er konstant mod dit ansigt? 2) Til enkeltstart i Tour de France kører rytterne med aflange, ‘strømlignede’ cykelhjelme. Men hvorfor det? Er det ikke smartere, at hjelmen er så lille som muligt? For at mindske luftmodstanden handler det vel bare om et lille tværsnit, eller hvad? 3) Du ruller vinduet ned, mens du kører i bil. Det larmer, men ikke en konstant larm, mere som en masse hurtige stød. Alle disse observationer drejer sig om dannelse af hvirvler, der vekselvirker med hinanden og omgivelserne. Du kender det også, fra når du ror i kano, og der dannes to hvirvler ved padlen, hvis du lægger kræfter i. Svømmende fisk laver ligeledes særlige ‘fodaftryk’ i form af et hvirvelmønster. Hvirvler giver også ventetid, når du skal ud og flyve – hvordan vil jeg fortælle om. Matematik kan bruges til at beskrive, forstå og forudsige hvordan hvirveldynamikken er, og kan dermed gøre os klogere på verden og være rettesnor for optimalt design af f.eks. cykelhjelme og vindmøller. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
Fag | Studieliv |
Titel | Mød en studerende |
Sted | Kl. 09: Bygning 11 - lokale 11.2-047 Kl. 13: Bygning 27 - lokale 27.2 -054 |
Målgruppe | 1G, 2G og 3G |
Ansvarlig | Dorthe Vedel, tlf: 46742263 |
Ansvarligs email | vedel@ruc.dk |
Beskrivelse | Mød en af vores naturvidenskabelige studerende og hør om hverdagen som studerende på Roskilde Universitet. Livet på campus, fællesskabet og undervisningen. Hun vil desuden fortælle om projektarbejdet, som fylder 50% af studiet, og hvilke særlige muligheder de giver for at præge egen uddannelse. I vil kunne stille spørgsmål og oplægget vil i høj grad være en personlig fortælling, man kan spejle sig i. |
Fag | Studieliv |
Titel | Tour de RUC - En rundvisning på Naturvidenskab og Campus |
Sted | Bygning 27, Foyer |
Målgruppe | 1.-3. G |
Ansvarlig | Dorthe Vedel |
Ansvarligs email | vedel@ruc.dk |
Beskrivelse | Hvor arbejder forskerne? Hvad er forskellen på et biologi og et fysik laboratorium og hvad et et "HUS"? Vores studerende vil give en rundtur på naturvidenskab og campus. Du vil se den helt nye specielt designede laboratoriebygning, Studenterhuset, universitetsbiblioteket og et hus på den Naturvidenskabelige bacheloruddannelse. Samtidig vil I kunne høre om studielivet og vores legendariske fester og opstart. Du vil kunne stille spørgsmål undervejs. Denne aktivitet varer 45 minutter. |