| Fag | Biologi og Bioteknologi |
| Titel | Giftholdigt spildevand fortyndes i havet |
| Sted | Kl. 12: Bygning 28B - 28B-01 og kl. 13: Bygning 27 - 27.1-089 |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G - Elever med interesse for biologi og miljø |
| Ansvarlig | Henriette Selck, +4546742983 |
| Ansvarligs email | selck@ruc.dk |
| Beskrivelse | Tilbage i midten af det 19 århundrede viste nogle af verdens største miljøkatastrofer os at vi ikke kan bruge havet til at fortynde os ud af forurening, men at forureningen vil skade både mennesker og miljø. Forureningen vil ikke alene påvirke dyr og planter i havet men potentielt også mennesker. Danske virksomheder udleder farlige miljøgifte, såsom metaller og PFOS, til havområder via det der betegnes som blandingszoner – altså et område i havet hvor man tillader at udlede miljøgifte i koncentrationer, der overstiger miljøkravene (dvs grænsen for hvornår man forventer at der er negative effekter af miljøgiftene). I Danmark tillader man også at udlede miljøgifte til havområder, hvor miljøkravene allerede er overskredet. Et eksempel er Cheminova. Vi skal tale om hvad blandingszoner er, problematikkerne omkring at bruge fortynding som en måde at håndtere forurening, konsekvenserne af forurening og meget mere. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Biologi og Bioteknologi |
| Titel | Skal vi bekymre os om mikroplast i det terrestriske miljø? |
| Sted | Bygning 25 - Auditorie 25 |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Annemette Palmqvist, telefon: 46742023 |
| Ansvarligs email | Apalm@ruc.dk |
| Beskrivelse | I de senere år har der været stort politisk, forskningsmæssigt og offentligt fokus på mikroplast forekomst og mulige effekter af mikroplast særligt i det akvatiske miljø. Det har bl.a. været diskuteret og undersøgt i hvilket omfang rensningsanlæg bidrager til mikroplast forurening af kystnære farvande. Heldigvis har studier vist at de danske rensningsanlæg er effektive i forhold til at fjerne mikroplast partikler fra udløbsvandet, men under rensningsprocesserne fælder mikroplasten typisk ud i slamfraktionen. Slam fra rensningsanlæg benyttes, ligesom andre organiske affaldsprodukter, såsom husdyrgødning og kompost, til jordforbedring af landbrugsjord, idet det indeholder store mængder af fosfor, som er en begrænset ressource. Genanvendelse af organiske affaldsprodukter er således et vigtigt led i at begrænse anvendelsen af kunstgødning, men kan samtidig bidrage til at mikroplast spredes på landbrugsjord. Desuden kan plastik ende i det terrestriske miljø ad andre veje, f.eks. som følge af henkastning af affald, overdækning af tidlige afgrøder og den almindelige forarbejdning af jorden. Der er således et behov for at forstå potentielle risici forbundet med udledning af mikroplast til det terrestriske miljø, og i særlig grad til landbrugsjord, men vores viden om forekomst af mikroplast i landbrugsjord og de mulige miljømæssige konsekvenser heraf er stadig begrænset. Vi har på Roskilde Universitet i de seneste år arbejdet mod at opnå den nødvendige viden for at kunne vurdere om mikroplast udgør en risiko for det terrestriske miljø. I denne præsentation vil jeg både give jer et indblik i den internationale forskning på området og præsentere jer for nogle af de vigtigste resultater vi har opnået på Roskilde Universitet. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Biologi, Bioteknologi og Kemi |
| Titel | How much microplastics is in the oceans? About the challenges of microplastics analysis |
| Sted | Bygning 27-lokale 2: 27.1-052 * obs nyt lokale * |
| Målgruppe | 1G, 2G og 3G - Kendskab til organisk kemi og biologi. |
| Ansvarlig | Claudia Lorenz, tlf.: 46 74 34 51 |
| Ansvarligs email | lorenz@ruc.dk |
| Beskrivelse | Microplastics, tiny plastic particles less than 5 mm in size, are omnipresent in the environment. But how much is really out there and how do we analyse microplastics in environmental samples? Understanding how much microplastics are in the ocean is crucial for protecting marine life and human health, but it is not an easy task. We will discuss how these particles are collected, identified, and why it is difficult to get accurate numbers. We will also look at the surprising places microplastics are found and the innovative methods researchers are using to tackle this global issue. By the end of this talk, you will have a better understanding of the complexities of microplastics analysis and the importance of protecting our oceans from plastic pollution. OBS ** Denne aktivitet er på engelsk ** OBS |
| Fag | Bioteknologi og Biologi |
| Titel | Er skovflåter farlige? |
| Sted | Bygning 28B - Teorirum 28B-01 |
| Målgruppe | Elever med biologi med interesse for biologi og sundhed (1. – 3. G; 1. – 2. HF) |
| Ansvarlig | Karen A Krogfelt, telefon: 46743269 |
| Ansvarligs email | karenak@ruc.dk |
| Beskrivelse | Flåter kan bære på mange forskellige mikroorganismer, men bortset fra Borrelia er de andre mikroorganismer kun meget sjældent årsag til sygdom hos mennesker i Danmark Hvert år bliver et meget stort antal danskere bidt af en skovflåt, og mange bliver bekymrede for om de kan være smittet med fx Borrelia. Ved foredraget kan du få råd om, hvordan du forebygger flåtbid og fjerner en skovflåt samt læse mere om de vigtigste sygdomme, der kan overføres fra flåter til mennesker. Du vil også se, hvor nye hjemmeside Flåtinfo.dk , hvor du kan registrere hvis du har set en flåt og om du er blevet bidt. Til slut kan alle dyste i en Kahoot, for at teste deres nye viden om flåter. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Bioteknologi og Biologi |
| Titel | Hvordan passer vi på dyrene i forsøg? |
| Sted | Bygning 28B - Teorirum 28B-01 |
| Målgruppe | Elever med interesse for biologi, (1. – 3. G; 1. – 2. HF) |
| Ansvarlig | Rikke Agerskov, +4546743297 |
| Ansvarligs email | rikkeag@ruc.dk |
| Beskrivelse | Dyreforsøg blev for over 10 år siden forbudt i kosmetikbranchen. Men dyreforsøg bruges stadig som en central del af forskningen. Kan det forsvares i 2024? Og hvordan har dyrene i forsøg det egentlig? I dette foredrag vil jeg fortælle om hvorfor dyreforsøg stadig er nødvendige, hvordan lovgivningen beskytter dyrene og hvordan vi som forskere forsøger at udvikle nye alternative metoder der på sigt kan nedbringe antallet af dyr eller helt fjerne behovet for dyreforsøg. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Bioteknologi og Biologi |
| Titel | Hvordan overlever vi i en verden fuld af dødelige bakterielle toksiner? |
| Sted | Bygning 25 - Auditorie 25 |
| Målgruppe | Elever med interesse for biologi(1. – 3. G; 1. – 2. HF) |
| Ansvarlig | Rene Jørgensen, +4546742340 |
| Ansvarligs email | renejoe@ruc.dk |
| Beskrivelse | Mange patogene bakterier producerer molekyler, der er skadelige for mennesker og medvirker til at fremme bakteriens etablering og vækst i den menneskelige vært. En gruppe af disse molekyler er toksiner som udskilles af bakterierne, og ofte er årsag til at værtscellerne omkring en infektion bliver slået ihjel. Disse bakterielle toksiner hører til nogle af de mest dødbringende molekyler i verden, og deres mekanisme er på mange måder fascinerende. I dette foredrag vil du høre om nogle af de farligste toksiner, hvordan de virker, og hvilke metoder vi som mennesker bruger til at beskytte os imod dem. Denne aktivitet varer 45 minutter |
| Fag | Bioteknologi og Biologi |
| Titel | At hacke bakteriernes hemmelige kommunikation |
| Sted | Bygning 25 - Auditorie 25 |
| Målgruppe | 1G, 2G og 3G Elever med interesse for biologi |
| Ansvarlig | Fatima AlZahraa Alatraktchi |
| Ansvarligs email | alzahraa@ruc.dk |
| Beskrivelse | Bakterier har et socialt liv, de taler sammen, de samarbejder, og de bekæmper hinanden. På mange måder minder deres liv om menneskers. Lektor Fatima Alatraktchi, som har modtaget flere priser for sin forskning i, og formidling af, bakteriernes hemmelige kommunikation, vil i sit foredrag tage os med ind i disse enormt betydningsfulde mikroorganismers overraskende komplekse og avancerede verden. Vi skal høre om nanosensorer som hun har udviklet til at opsnappe og afkode bakteriernes signaler, hvilket på sigt kan bruges til at redde liv. Og så skal vi høre om, hvordan denne viden i praksis kan have stor lægevidenskabelig betydning. |
| Fag | Fysik |
| Titel | Hvordan fandt man ud af verden består af atomer? |
| Sted | Bygning 27 - 27.2-054 (Lokale 3) |
| Målgruppe | Fysik 2.-3. G |
| Ansvarlig | Martin Niss, +4546742449 |
| Ansvarligs email | maniss@ruc.dk |
| Beskrivelse | Erkendelsen af, at vi selv og den verden, der omgiver os er opbygget af atomer er den helt afgørende erkendelse i naturvidenskabernes beskrivelse af virkeligheden. Den atomiske idé går helt tilbage til de gamle grækere, men det var først med brugen af naturvidenskabelige metoder omkring 1800, at den kom på sikker grund. I foredraget vil vi kigge hvordan man nåede frem til denne erkendelse, herunder især hvilke roller hhv. spekulation og eksperimenter spillede for udviklingen. Og, mere filosofisk, hvordan erkender man noget som kun kan ses indirekte? Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Fysik og Kemi |
| Titel | De tre tilstandsformer |
| Sted | Bygning 27 - 27.2-064 (PC lokalet) |
| Målgruppe | 1G, 2G og 3G |
| Ansvarlig | Professor Jeppe Dyre, +4546742284 |
| Ansvarligs email | dyre@ruc.dk |
| Beskrivelse | Alle stoffer forefindes i én af tre versioner: Fast, flydende, gas. Foredraget giver eksempler på dette, både fra hverdagen og fra forskningen. Vidste du fx at jordens inderste kerne er fast, selvom den er mange tusinde grader varm – og omgivet af flydende jern? Vidste du at CO2 ikke findes som væske medmindre trykket er højt? Vidste du at flydende nitrogen koger langt under stuetemperatur? Denne aktivitet varer 45 minutter |
| Fag | Fysik og Kemi |
| Titel | Skrædderkunst og røntgeneksperimenter på nano-skala |
| Sted | Bygning 27 - 27.2-054 (Lokale 3) |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Dorthe Posselt, +4546742607 |
| Ansvarligs email | dorthe@ruc.dk |
| Beskrivelse | Naturen er mester i at skræddersy systemer af selvorganiserende molekyler med de rette egenskaber til en given opgave, f.eks thylakoid membranerne i grønkorn, hvor fotosyntesen finder sted. Når man i nano-teknologi designer og bygger meget små apparater eller laver nano-litografi, benytter man sig også af skræddersyede molekylers evne til af sig selv at organisere velordnede strukturer. Jeg vil give eksempler på nano-skala struktur fra både naturen og fra nano-teknologi og forklare sammenhængen mellem form og funktion. Jeg vil fortælle om min egen forskning i nano-skala struktur, hvor jeg i RUCs kælder har et 9 m langt røntgenspredningsinstrument i verdensklasse, RUCSAXS, der kan skaffe mere viden om den struktur, vi ikke kan se direkte med øjet. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Fysik, Kemi og Informatik |
| Titel | Newton på Speed - Computersimulering af væsker |
| Sted | Bygning 27 - 27.2-064 (PC lokalet) |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Thomas Schrøder, +4546742250 |
| Ansvarligs email | tbs@ruc.dk |
| Beskrivelse | Computerbaserede simuleringer er af afgørende betydning for moderne forskning i naturvidenskab. Det gælder især for fysik. I dette foredrag vil du høre om hvordan fysik forskere på RUC bruger grafik-kort (GPUer) til at simulere væsker. Metoden vi bruger hedder Molecular Dynamics. Den kan bruges til at simulere alle systemer bestående af atomer og/eller molekyler. I 2013 blev Nobel-prisen i kemi givet til Karplus, Levitt og Warshell for deres arbejde med Molecular Dynamics. I foredraget vil du blive introduceret til RUMDPY (Roskilde University Molecular Dynamics PYthon package), som er et af verdens hurtigste Molecular Dynamics programmer. I en live-demo vil vi først bruge rumdpy til at undersøge faseovergange i en væske, dvs. overgangene mellem gas, væske og krystal. I anden del af live-demoen kan du være med til at bestemme hvilken simulering vi skal lave. Materiale om simulering af væsker vha. grafik-kort - og lidt om vores forskning: https://www.youtube.com/watch?v=PLReEFhiLNA http://glass.ruc.dk/popular_text/2013_AktuelNaturvidenskab.pdf https://www.youtube.com/watch?v=NisIBR8JCz0 Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Geografi, Biologi og Teknologi |
| Titel | Bæredygtig brug af jorden - tilpasning til miljø- og klimaforandringer i praksis |
| Sted | Bygning 26 - Bibliotek kælderen 26.0-197 |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Lektor Andreas Aagaard Christensen, tlf.: 46743097 |
| Ansvarligs email | anaach@ruc.dk |
| Beskrivelse | Arealanvendelse er menneskers brug af arealer på jordens overflade til forskellige formål. Det foregår over alt omkring os, og de fleste arealer bruges til et eller flere formål samtidig. Arealanvendelse kan omfatte alle former for aktiviteter i vores landskaber, der påvirker jordoverfladen. Herunder byggeri af byer og huse, landbrug, skovbrug, minedrift, infrastrukturudvikling og naturbeskyttelse. Arealanvendelse har store konsekvenser for miljø, biodiversitet og klima, og samtidig er alle menneskesamfund afhængige af arealanvendelse for deres fortsatte overlevelse. Det er på jordoverfladens arealer, at vi bor og lever vores hverdagsliv. Her vi producerer størstedelen af vores fødevarer og henter drikkevand og materialer til byggeri og industrier. Uden dette kunne samfundet ikke opretholdes. Det er derfor en vigtig politisk opgave med store biofysiske konsekvenser at sørge for at den jord / de arealer der er tilgængelige bruges bedst muligt. Vi tager i forelæsningen udgangspunkt i eksempler fra danske og europæiske landskaber, hvor det gennemgås hvordan forskellige måder at bruge jorden påvirker miljøet. Et landskab er et større område, der har et ensartet mønster af arealanvendelse. Det er typisk formet af menneskelig aktivitet over en lang periode, og er derfor udtryk for en bestemt måde, hvorved samfundet udnytter jordens overflade. Samtidig er et landskab også et udtryk for de fysiske og biologiske forhold, begrænsninger og muligheder som dets samfund har udviklet sig under. Derfor er landskaberne i et samfund et godt udtryk for den måde samfundet interagerer med sit naturgrundlag, og ved at undersøge landskaberne kan vi undersøge dette. På baggrund af konkrete eksempler fra landskaber i Danmark og Europa gennemgår vi i forelæsningen, hvordan landskaber rammesætter arealanvendelse, formes af arealanvendelse og udtrykker samfundets miljøforhold. På den baggrund undersøger vi sammen hvordan vestlige samfund i dag bruger og medskaber miljø og natur, hvilke traditioner og hensyn der ligger bag, og hvilke miljømæssige konsekvenser dette har. Underviser kommer fra uddannelsen i Bæredygtig Omstilling (TekSam)? Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Informatik og Teknologi |
| Titel | Big Data - definition, brug og udfordringer |
| Sted | Bygning 26 - Bibliotek kælderen 26.0-197 |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Henrik Bulskov |
| Ansvarligs email | bulskov@ruc.dk |
| Beskrivelse | Hvordan kan vi bruge store mængder data til at skabe værdi? Hvilke problemer med Big Data skal man være opmærksom på, når man vil bruge data til at træffe beslutninger? Håndtering af store datamængder indeholder mange udfordringer, fra simpel lagring og manipulation af data til de komplekse analysemodeller der bruges for at skabe indsigt. At få indsigt er en ting, men at få meningsfuld og nyttig indsigt er langt vanskeligere. Denne aktivitet varer 45 minutter |
| Fag | Informatik og Teknologi |
| Titel | Grøn software |
| Sted | Bygning 26 - Bibliotek kælderen 26.197 |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Maja Hanne Kirkeby |
| Ansvarligs email | majaht@ruc.dk |
| Beskrivelse | Foredraget handler om min forskning i softwares energi-forbrug og om vi kan udvikle energi-mærker til software og afrapportering af software’s CO2-udledning. Vi dykker ned i motivationerne for at arbejde med software’s energiforbrug og ser på hvor meget og hvordan det forbruger energi. Vi vil se på hvordan mærkningsordninger og afrapporteringer er forskellige -og hvordan man kan måle dette. Desuden vil vi se på energi-forbruget for generativ AIs -de to faser der er i generativ AI- og hvordan disse påvirker og vil påvirke vores situation. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Informatik og Teknologi |
| Titel | Byg en luftkvalitetsmåler |
| Sted | Bygning 09 - FabLab |
| Målgruppe | 1G, 2G og 3G |
| Ansvarlig | Sara Daugbjerg, tlf: 26991906 |
| Ansvarligs email | sasd@ruc.dk |
| Beskrivelse | Byg en DIY-luftmåler og eksperimentér med at gøre luften synlig ved hjælp af luftkvalitetssensorer og LED-lys. Indendørs luftkvalitet spiller en vigtig rolle for vores trivsel, sundhed og velvære. Det kan være vanskeligt at identificere dårlig luftkvalitet, inden det er for sent, og derfor bør vi være mere opmærksomme på vores omgivelser, uanset om vi befinder os derhjemme, i skolen eller på arbejdspladsen. Deltag i denne workshop og lav din helt egen luftkvalitetsmåler, som du kan tage med hjem samtidig med, at du udforsker elektronik og sensorteknologi **** BEMÆRK DENNE AKTIVITET VARER 2*45 minutter ***** **** Afholdes fra 10.00 - 11.30 *** |
| Fag | Kemi og Bioteknologi |
| Titel | Join the Research Team! The Chemistry Connection between Tomatoes, Colour and Medicine |
| Sted | OBS: Nyt lokale - Bygning 15 - Auditorie 15.0-003 |
| Målgruppe | Kendskab til organisk kemi og biologi er nyttigt. Foredraget er på Engelsk |
| Ansvarlig | William Goldring, telefon: 46742308 |
| Ansvarligs email | goldring@ruc.dk |
| Beskrivelse | What makes a tomato red and why are they good for our health? During this practical demonstration and short presentation we will learn about molecules in Nature, the so-called natural products found in plants, animals and bacteria. We will also learn about their chemistry and importance in medicine, agriculture, and materials. How do we isolate these molecules, what techniques do we use and how do we know what the structure of these molecules looks like? We will answer many of these questions and get to know some of the equipment, instruments and techniques required to isolate the medicines of tomorrow. So, join the research team and help us discover a potential medicine found in the tomato that will benefit human health. What will we find and how will it behave? OBS ** Denne præsentation er på engelsk og varer 45 minutter** ** Vi starter i bygning 26 og går derefter i laboratoriet i 15.2 sammen** |
| Fag | Kemi og Bioteknologi |
| Titel | Diving into the world of antibiotics-how do we make them? |
| Sted | Bygning 15 - Auditorie 15.0-003 |
| Målgruppe | Kendskab til organisk kemi og biologi er nyttigt. Foredraget er på Engelsk |
| Ansvarlig | Biljana Mojsoska, tlf.: 46743672 |
| Ansvarligs email | biljana@ruc.dk |
| Beskrivelse | Antibiotics-are they victim of their own success? Where do we find them in nature and how do we use nature to inspire synthesis of novel classes? In this session we will dive into the area of antibiotic discovery, from Penicillin to new classes that are emerging nowadays. We will look at several classes of antibiotics and what infections we can treat with them. We will also discuss their origin, and which kinds of organisms produce them. In addition, we will look at the process of how long it takes to discover an antibiotic and make a new one from scratch. During the session, you will learn about different techniques we use in the lab to isolate, test, and synthesize novel antibiotics. We will also visit the lab where we do Drug Development and Discovery and see how drugs are made. Denne aktivitet varer 45 minutter og oplægget er på engelsk. |
| Fag | Kemi og Bioteknologi |
| Titel | Miljøvenlige sprængstoffer – kemien bag eksplosioner, ild og fyrværkeri. |
| Sted | Bygning 15 - Auditorie 15.0-003 |
| Målgruppe | Kendskab til molekyler og kemi er nyttigt |
| Ansvarlig | Frederik Diness, telefon: 25488664 |
| Ansvarligs email | diness@ruc.dk |
| Beskrivelse | Alle kender ild og eksplosioner, især fra fyrværkeri nytårsaften. Men hvad får raketten til at flyve og himlen til at lyse op i røde, grønne og blå farver? Hvad sker der kemisk, når man tænder et stearinlys eller sprænger bjerge i stykker? Hvad er den kemiske forskel på brand og eksplosioner. I dette foredrag skal vi kigge ind i en række meget varmeudviklende og hurtige kemiske reaktioner, der både kan være flotte, men også farlige. Vi vil komme ind på både organisk og uorganisk kemi. Vi vil beskrive hvad reaktioner med ilt er og hvordan de reguleres. Vi vil også fortælle om gasudviklende reaktioner og lufttryk. Dette vil blive illustreret med en række simple og ufarlige forsøg. Desuden vil vi forklare hvordan man udvikler nye sprængstoffer og sikre at de er mindst muligt miljøbelastende. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Kemi og Fysik |
| Titel | Solenergi og solceller |
| Sted | kl. 11: Bygning 15 - Auditorie 15.0-003 og kl. 13: Bygning 27, 27.2-054 Lokale 3 |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G + HF |
| Ansvarlig | Torben Lund, telefon: 46742472 |
| Ansvarligs email | tlund@ruc.dk |
| Beskrivelse | Solenergien som jorden modtager fra solen i løbet af 1 time svarer til hele menneskehedens energiforbrug på et år. Fremtidens grønne og CO2 neutrale samfund vil i høj grad være baseret på udnyttelse af solenergi ved hjælp af solceller, der kan omdanne energien i sollyset til strøm. I mit foredrag vil jeg omtale to typer solceller, den klassiske siliciumsolcelle og den nyere farvestofsolcelle. Farvestofsolcellen er specielt velegnet til halv-transparente flerfarvede glasfacader, der samtidig kan levere strøm, samt til at drive elektronik (sensorer, kortlæsere, computertastatur) ved lave indendørs lysintensiteter. I foredraget vil jeg kort gennemgå silicium og farvestofsolcellens opbygning og virkemåde. Herefter vil jeg fortælle om vores egen forskning inden for farvestofsolceller, der har fokuseret på at kortlægge alt, hvad der kan gå galt med farvestoffet under solcelleoperation. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Matematik og Fysik |
| Titel | Kan vi transportere vand til månen med nanorør? |
| Sted | Bygning 27 - 27.1-089 (lokale 1) |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Professor Jesper Schmidt Hansen |
| Ansvarligs email | jschmidt@ruc.dk |
| Beskrivelse | Du ved sikkert, at papir kan “suge” vand opad, således at vandet bevæger sig i modsat retning af tyngdekraften. Vand kan også suges op i et glasrør; jo mindre radius røret har, jo højere kan vandet bevæge sig op i røret. Kraften, der modvirker tyngdekraften kaldes kapillærkraften, og er bestemt af vekselvirkningen mellem vandmolekylerne og glasrørets væg. Via et simpelt eksperiment skal vi vise, at vandet (i princippet) kan suges så højt op man ønsker, blot ved at gøre glasrørets radius lille nok. Kan man benytte dette til at transportere vand op til månen? I dette foredrag skal vi diskutere kapillærkraften, hvorledes vi kan kontrollere den, og hvor vi finder den i naturen. Vi skal også se, at den samme kraft gør det næsten umuligt at pumpe vand igennem et nanorør. Aktiviteten varer 45 minutter |
| Fag | Matematik og Fysik |
| Titel | Hvorfor blafrer et flag? |
| Sted | Bygning 27 - 27.1-089 (lokale 1) |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Morten Andersen |
| Ansvarligs email | moan@ruc.dk |
| Beskrivelse | Har du nogensinde tænkt over følgende: 1) Det blæser. Du drejer hovedet mod vinden, lukker øjnene og mærker en jævn, konstant vind i ansigtet. Så drejer du hovedet og kigger mod et flag på en flagstang. Flaget blafrer fra side til side. Hvorfor blafrer det? Burde det ikke bare stritte, når vinden nu er konstant mod dit ansigt? 2) Til enkeltstart i Tour de France kører rytterne med aflange, ‘strømlignede’ cykelhjelme. Men hvorfor det? Er det ikke smartere, at hjelmen er så lille som muligt? For at mindske luftmodstanden handler det vel bare om et lille tværsnit, eller hvad? 3) Du ruller vinduet ned, mens du kører i bil. Det larmer, men ikke en konstant larm, mere som en masse hurtige stød. Alle disse observationer drejer sig om dannelse af hvirvler, der vekselvirker med hinanden og omgivelserne. Du kender det også, fra når du ror i kano, og der dannes to hvirvler ved padlen, hvis du lægger kræfter i. Svømmende fisk laver ligeledes særlige ‘fodaftryk’ i form af et hvirvelmønster. Hvirvler giver også ventetid, når du skal ud og flyve – hvordan vil jeg fortælle om. Matematik kan bruges til at beskrive, forstå og forudsige hvordan hvirveldynamikken er, og kan dermed gøre os klogere på verden og være rettesnor for optimalt design af f.eks. cykelhjelme og vindmøller. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Studieliv |
| Titel | Uni-liv. Mød en studerende |
| Sted | Bygning 27 - 27.1-052 (lokale 2) |
| Målgruppe | 1G, 2G og 3G |
| Ansvarlig | Dorthe Vedel, tlf: 46742263 |
| Ansvarligs email | vedel@ruc.dk |
| Beskrivelse | Mød en af vores naturvidenskabelige studerende og hør om hverdagen som studerende på Roskilde Universitet. Livet på campus, fællesskabet og undervisningen. Hun vil desuden fortælle om projektarbejdet, som fylder 50% af studiet, og hvilke særlige muligheder de giver for at præge egen uddannelse. I vil kunne stille spørgsmål og oplægget vil i høj grad være en personlig fortælling, man kan spejle sig i. |
| Fag | Studieliv |
| Titel | Tour de RUC - En rundvisning på Naturvidenskab og Campus |
| Sted | Bygning 27, Foyer |
| Målgruppe | 1.-3. G |
| Ansvarlig | Dorthe Vedel |
| Ansvarligs email | vedel@ruc.dk |
| Beskrivelse | Hvor arbejder forskerne? Hvad er forskellen på et biologi og et fysik laboratorium og hvad et et "HUS"? Vores studerende vil give en rundtur på naturvidenskab og campus. Du vil se den helt nye specielt designede laboratoriebygning, Studenterhuset, universitetsbiblioteket og et hus på den Naturvidenskabelige bacheloruddannelse. Samtidig vil I kunne høre om studielivet og vores legendariske fester og opstart. Du vil kunne stille spørgsmål undervejs. Denne aktivitet varer 45 minutter. |