| Fag | Biologi |
| Titel | Proteiner i koldt blod |
| Sted | Bygning 27 - Lokale 27.1-089 - Lokale 1 |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Hans Ramløv, telefon: 30249160 |
| Ansvarligs email | hr@ruc.dk |
| Beskrivelse | Temperatur er en af de allervigtigste faktorer, med betydning for, hvor forskellige organismer kan leve på jorden. Vekselvarme organismer, der lever i egne, hvor de udsættes for temperaturer under deres kropsvæskers frysepunkt har udviklet en række fysiologiske og biokemiske tilpasninger til at overleve de lave temperaturer. Kuldetolerante organismer deles typisk op i 2 grupper; de fryseundvigende og de frysetolerante. Fryseundvigende organismer tåler ikke isdannelse i vævene, medens de frysetolerante gør. Hos begge grupper er der udviklet proteiner, der enten igangsætter isvækst ved forholdsvist høje temperaturer typisk omkring –6 C; isnukleerende proteiner eller som hæmmer isvækst i kropsvæskerne; antifryseproteiner. Foredraget tager udgangspunkt i forskellige dyr, hvor ovenfor omtalte proteiner finde og isnuklerende- og antifryseproteiners struktur, evolution, egenskaber og virkningsmekanisme bliver gennemgået med udgangspunkt i “cases” fra foredragsholderens forskning. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Biologi (miljø) |
| Titel | Workshop: Investigating carbon dioxide capture using algal balls |
| Sted | Bygning 27 - Lokale 27.2-054 - Lokale 3 |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Praveen Ramasamy, telefon: 46742275 |
| Ansvarligs email | praveen@ruc.dk |
| Beskrivelse | Carbon dioxide (CO2) is one of the most important contributors for global warming and climate change. The CO2 concentrations in the air are gradually increasing over the recent decades mainly due to the increase of human activity. Microalgae are photosynthetic organisms that, in the presence of light, can capture CO2 ten times efficiently than terrestrial plants. In this workshop, students will learn to estimate the efficiency of microalgae in capturing CO2. For this, students will use algal balls1 (microalgae embedded in gel to form small balls) to test CO2 capture under different conditions like changing light intensities, color of light and concentration of microalgae. Through these experiments, students will be able to understand and demonstrate the importance of characteristics of light and concentration of algae on the rate of photosynthesis and their efficiency of CO2 capture. Finally, student will be able to recommend the best conditions for maximum CO2 capture using microalgae. For further details, teachers could feel free to contact me through email/telephone. Reference: https://www.saps.org.uk/secondary/teaching-resources/235-student-sheet-23-photosynthesis-using-algae-wrapped-in-jelly-balls OBS: This activity is 2 x 45 minutes |
| Fag | Biologi (miljø) og bioteknologi |
| Titel | Skal vi bekymre os om mikroplast i det terrestriske miljø? |
| Sted | Bygning 00 - Lokale 00.1-009 - Store Audi |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Annemette Palmqvist, telefon: 46742023 |
| Ansvarligs email | Apalm@ruc.dk |
| Beskrivelse | I de senere år har der været stort politisk, forskningsmæssigt og offentligt fokus på mikroplast forekomst og mulige effekter af mikroplast særligt i det akvatiske miljø. Det har bl.a. været diskuteret og undersøgt i hvilket omfang rensningsanlæg bidrager til mikroplast forurening af kystnære farvande. Heldigvis har studier vist at de danske rensningsanlæg er effektive i forhold til at fjerne mikroplast partikler fra udløbsvandet, men under rensningsprocesserne fælder mikroplasten typisk ud i slamfraktionen. Slam fra rensningsanlæg benyttes, ligesom andre organiske affaldsprodukter, såsom husdyrgødning og kompost, til jordforbedring af landbrugsjord, idet det indeholder store mængder af fosfor, som er en begrænset ressource. Genanvendelse af organiske affaldsprodukter er således et vigtigt led i at begrænse anvendelsen af kunstgødning, men kan samtidig bidrage til at mikroplast spredes på landbrugsjord. Desuden kan plastik ende i det terrestriske miljø ad andre veje, f.eks. som følge af henkastning af affald, overdækning af tidlige afgrøder og den almindelige forarbejdning af jorden. Der er således et behov for at forstå potentielle risici forbundet med udledning af mikroplast til det terrestriske miljø, og i særlig grad til landbrugsjord, men vores viden om forekomst af mikroplast i landbrugsjord og de mulige miljømæssige konsekvenser heraf er stadig begrænset. Vi har på Roskilde Universitet i de seneste år arbejdet mod at opnå den nødvendige viden for at kunne vurdere om mikroplast udgør en risiko for det terrestriske miljø. I denne præsentation vil jeg både give jer et indblik i den internationale forskning på området og præsentere jer for nogle af de vigtigste resultater vi har opnået på Roskilde Universitet. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Biologi og bioteknologi |
| Titel | Stamcelleterapi |
| Sted | Bygning 28 - 28B.0-01 og 28B.0-05 - Store og lille teorirum |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Pia Nyeng, telefon: 46742993 |
| Ansvarligs email | pnyeng@ruc.dk |
| Beskrivelse | I medierne kan vi læse om stamceller i creme, stamcelleburgere, stamcelleterapi og hvordan vi måske i fremtiden kan få nye organer bygget af stamceller. Med hvad er stamceller, hvor kommer de fra, og hvad kan vi reelt bruge dem til? Vi skal diskutere praktiske/etiske fordele og ulemper ved forskellige typer af stamceller. Stamceller kan bruges til at lave mini-organer, såkaldte ”organoider” som bruges til forskning og test af lægemidler. Vi ser en kort film om vores nyeste forskningsresultater om dannelse af bugspytkirtlen. Derefter hører vi hvordan denne viden har hjulpet med at udvikle en metode til at lave insulinproducerende celler, der kan bruge til transplantation til sukkersygepatienter. Til slut kan eleverne og deres lærere dyste i en Kahoot, for at teste deres nye viden om stamceller. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Biologi og bioteknologi |
| Titel | Er skovflåter farlige? |
| Sted | Bygning 11 - Lokale 11.2-047 |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Karen A Krogfelt, telefon: 46743269 |
| Ansvarligs email | karenak@ruc.dk |
| Beskrivelse | Flåter kan bære på mange forskellige mikroorganismer, men bortset fra Borrelia er de andre mikroorganismer kun meget sjældent årsag til sygdom hos mennesker i Danmark. Hvert år bliver et meget stort antal danskere bidt af en skovflåt, og mange bliver bekymrede for om de kan være smittet med fx Borrelia. Ved foredraget kan du få råd om, hvordan du forebygger flåtbid og fjerner en skovflåt samt læse mere om de vigtigste sygdomme, der kan overføres fra flåter til mennesker. Du vil også se, hvor nye hjemmeside Flåtinfo.dk , hvor du kan registrere hvis du har set en flåt og om du er blevet bidt. Til slut kan alle dyste i en Kahoot, for at teste deres nye viden om flåter. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Biologi og bioteknologi |
| Titel | Laktoseintolerance – en historie om enzym mangel. |
| Sted | Bygning 00 - Lokale 00.1-009 - Store Audi |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Jesper Troelsen, telefon: 46742728 |
| Ansvarligs email | troelsen@ruc.dk |
| Beskrivelse | Laktoseintolerance er en tilstand, man ser hos de fleste voksne mennesker i verden, hvor man får tarmproblemer, hvis man indtager mælkesukker - laktose. Laktose intolerance skyldes mangel på fordøjelsesenzymet laktase. Modsat de fleste steder i verden er 95% af voksne etniske danskerne laktosetolerante. I dette undervisningsforløb vil der være et oplæg om laktoseintolerance/-tolerance og om biologien bag fordøjelsen af laktose. Bagefter laver vi et forsøg, hvor vi vil visualisere spaltning af laktose ved et laktase enzym assay. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Datalogi |
| Titel | Big Data - definition, brug og udfordringer |
| Sted | Bygning 11 - Lokale 11.2-047 |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Henrik Bulskov |
| Ansvarligs email | bulskov@ruc.dk |
| Beskrivelse | Hvordan kan vi bruge store mængder data til at skabe værdi? Hvilke problemer med Big Data skal man være opmærksom på, når man vil bruge data til at træffe beslutninger? Håndtering af store datamængder indeholder mange udfordringer, fra simpel lagring og manipulation af data til de komplekse analysemodeller der bruges for at skabe indsigt. At få indsigt er en ting, men at få meningsfuld og nyttig indsigt er langt vanskeligere. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Datalogi |
| Titel | Grøn software |
| Sted | Bygning 11 - Lokale 11.1-047 |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Maja Hanne Kirkeby |
| Ansvarligs email | majaht@ruc.dk |
| Beskrivelse | Foredraget handler om min forskning som PhD-studerende under forskningsprojektet "energy transparency" (energi gennemskuelighed), finansieret af EU. Jeg beskæftiger mig i den forbindelse med grønne programmer. Et grønt program er et computerprogram der bruger meget lidt energi - men hvorfor er det ene program grønnere end det andet, og hvad er det i f.eks. apps der bruger strømmen? Når vi kører bil, så har vores hastighed ret stor indflydelse på hvor meget benzin vi bruger. Og hvis vi f.eks. skruer ned for lysstyrken i skærmen, så vil telefonen/computeren holde længere. Men hvad med programmerne - har hurtigheden af programmer indflydelse på hvor meget strøm de bruger? Hvis man ser på selve programmet og sammenligner med en version der er optimeret til at køre hurtigere, så vil de hurtige ofte også være grønnere. For at finde ud af hvorfor det er tilfældet, skal vi ned i maven på programmerne og se på hvorfor dét giver mening. Mange forhold gør sig gældende. Vi ved også at vores brugsmønstre har indflydelse på energiforbruget - tænk for eksempel over forskellen på batteriets levetid når I taler i telefon ift. at I ikke taler i telefon. Hvordan kan vi udtale sig om at det ene program er grønnere end det andet, hvis de svinger i energiforbrug? Et mål for denne forskning er computerprogrammer der bruger mindre energi, og dermed programmer der er mere miljøvenlige. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Datalogi |
| Titel | Kan computere tænke? |
| Sted | Bygning 11 - Lokale 11.1-047 |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Torben Braüner |
| Ansvarligs email | torben@ruc.dk |
| Beskrivelse | Tænkende maskiner optræder ofte på film, eksempelvis som Terminator i filmene af samme navn. Men kan maskiner eller computere tænke og være intelligente i virkeligheden? Og hvad menes der mere præcist med det? Drejer det sig om at tænke fuldstændig som mennesker gør det, eller er det tilstrækkeligt at simulere menneskelig intelligens? Siden fremkomsten af moderne elektroniske computere i 1940erne og 1950erne har dette været meget diskuteret. Mange argumenter har været fremført for og imod. Den engelske matematikprofessor Roger Penrose har givet argumenter for, at computere ikke kan tænke bevidst, som mennesker gør det. Penroses argument gør brug af et berømt resultat inden for matematisk logik, som kaldes Gödels ufuldstændighedssætning (fra 1931, opkaldt efter den østrigske logiker Kurt Gödel). Gödels ufuldstændighedssætning er relaterede til det såkaldte standse-problems uafgørlighed, der i 1936 blev publiceret af matematikeren og logikeren Alan Turing. Gödels og Turings resultater siger groft set, at matematik ikke fuldt ud kan mekaniseres og implementeres i en computer. Penroses argumentet har givet anledning til en heftig debat indenfor den gren af datalogien, der kaldes kunstig intelligens. Her har nogle forskere som mål at konstruere computere, der kan tænke ligesom mennesker. I foredraget vil jeg give den historiske og filosofiske baggrund for diskussionen om, hvorvidt computere kan tænke. Jeg vil også komme ind på nogle af de argumenter, som har været fremført for og imod - herunder Penroses argument. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Fysik |
| Titel | Skrædderkunst og røntgeneksperimenter på nanoskala |
| Sted | Bygning 27 - 27.2-064 |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Dorthe Posselt |
| Ansvarligs email | dorthe@ruc.dk |
| Beskrivelse | Naturen er mester i at skræddersy systemer af selvorganiserende molekyler med de rette egenskaber til en given opgave, f.eks. thylakoid membranerne i grønkorn, hvor fotosyntesen finder sted. Når man i nano-teknologi designer og bygger meget små apparater, benytter man sig også af skræddersyede molekylers evne til af sig selv at organisere velordnede strukturer. Jeg vil give eksempler på nano-skala struktur fra både naturen og fra nano-teknologi og forklare sammenhængen mellem form og funktion. Jeg vil fortælle om min egen forskning i nano-skala struktur, hvor jeg i RUCs kælder er i gang med at etablere et 9 m langt røntgenspredningsinstrument i verdensklasse, RUCSAXS, for at skaffe mere viden om den struktur, vi ikke kan se direkte med øjet. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Fysik |
| Titel | Glasovergangen |
| Sted | Bygning 27 - 27.1-089 - Lokale 1 |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Tage Christensen |
| Ansvarligs email | tec@ruc.dk |
| Beskrivelse | Vand fryser til is ved 0 grader celsius, og ændrer pludselig sine egenskaber fra at være flydende til at blive fast og krystallinsk. For mange væsker er det muligt at underafkøle dem, således at væsken forbliver flydende under frysepunktet. Væsken bliver dog mere og mere sejtflydende i takt med at den afkøles og til sidst synes den fast. Denne tilstand kaldes en glas. Molekylerne i en glas sidder ikke i en krystalstruktur som f.eks. is. Ved det der kaldes glasovergangen, kan man for væsker observere fænomenet viskoelasticitet. Et viskoelastisk stof vil være fast, når der måles over korte tider, men flydende over lange tider. Der vil være en demonstration af disse egenskaber under foredraget. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Fysik |
| Titel | Hvordan tænker en fysiker? |
| Sted | Bygning 27 - 27.2-064 |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Tina Hecksher |
| Ansvarligs email | tihe@ruc.dk |
| Beskrivelse | Fysikere får job i mange forskellige brancher som ikke umiddelbart lyder oplagt: Banker, medicinalvirksomheder, shipping, forsikringsvirksomheder, pensionsselskaber mm. Hvordan kan det være? Hvad er det der gør fysikere attraktive medarbejdere i forskellige brancher? Det er fordi fysik er en tænkemåde og ikke kun består af en række emner. Fysikere er trænet i at lave simple modeller og overslagsberegninger ("back-of-the-envelope") ved at fokusere på det essentielle i en given problemstilling og se bort fra mindre detaljer. I foredraget illustrerer jeg fysikertænkemåden ved hjælp af en række eksempler på spørgsmål i og udenfor fysik, som man som fysiker kan give et svar på. F.eks. hvor højt kan en stangspringer springe? Eller hvor stort er et atom? Men jeg vil også fortælle om pandekagehop, kugleformede kyllinger og fysiker-jokes. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Fysik |
| Titel | Fra molekyler til materialer |
| Sted | Bygning 27 - 27.2-054 - Lokale 3 |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Ulf Pedersen |
| Ansvarligs email | urp@ruc.dk |
| Beskrivelse | På RUC er vi en gruppe af forskere der laver eksperimenter, simuleringer og teori med det formål at få en bedre forståelse for materialer og deres egenskaber. Dette foredrag vil give eksempler fra hverdagen og fra forskningen på hvordan vi kan forudsige materialers opførsel med teorier og modeller. Vi vil belyse spørgsmål som: Hvorfor er jordens inderste kerne er fast, selvom den er mange tusinde, grader varm? Er indlandsisen på Grønland fast eller flydende? Oplægget er en generel introduktion til materiale fysik, men vil også give et indblik i moderne forskning set fra perspektivet af en materialefysiker. Et interaktivt eksempel på en simulering, som vil blive diskuteret i oplægget, kan ses på www.urp.dk/heat. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Kemi |
| Titel | Join the Research Team! The Chemistry Connection between Tomatoes, Colour and Medicine |
| Sted | Bygning 28 - 28B.0-01 og 28B.0-05 - Store og lille teorirum |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | William Goldring, telefon: 46742308 |
| Ansvarligs email | goldring@ruc.dk |
| Beskrivelse | What makes a tomato red and why are they good for our health? During this practical demonstration and short presentation we will learn about molecules in Nature, the so-called natural products found in plants, animals and bacteria. We will also learn about their chemistry and importance in medicine, agriculture, and materials. How do we isolate these molecules, what techniques do we use and how do we know what the structure of these molecules looks like? We will answer many of these questions and get to know some of the equipment, instruments and techniques required to isolate the medicines of tomorrow. So, join the research team and help us discover a potential medicine found in the tomato that will benefit human health. What will we find and how will it behave? OBS: This presentation is in English. The activity will last 45 minutes. |
| Fag | Kemi |
| Titel | Lær molekylerne at kende med kernemagnetisk resonansespektroskopi |
| Sted | Bygning 15 - Lokale 15.0-003 (kl. 11:00) og Bygning 11 - Lokale 11.2-047 (kl. 13:00) |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Anders Malmendal, telefon: 46743611 |
| Ansvarligs email | amalm@ruc.dk |
| Beskrivelse | Kernemagnetisk resonansespektroskopi (NMR) giver information om næsten alle atomer i et molekyle eller i en blanding af molekyler. Dette giver os mulighed for at sikre, at vi syntetiserede det korrekte organiske molekyle, til at måle renheden og til at se hvilke biprodukter der blev fremstillet. Vi kan også få information om et molekyles tredimensionelle struktur, indre molekylære bevægelser og diffusion. Det kan være meget brugbart at få et billede af hvordan proteiner og nukleinsyrer ser ud og bevæger sig for at på den måde forstå, hvordan de håndterer forskellige opgaver, herunder interaktion med andre molekyler i f.eks. katalyse og proteinaggregering ved neurodegenerative lidelser. Endelig kan vi karakterisere komplekse blandinger af små biologiske molekyler i f.eks. blod eller urin eller i en biokemisk reaktor for at se, hvordan koncentrationerne afhænger af f.eks. sygdom og på den måde finde biomarkører eller findenye biokemiske indsigter. Her vil vi oversigtlig se på nogle af disse applikationer og lære hvordan vi kan få nogle strukturelle oplysninger ud af NMR-spektre for enkle organiske molekyler. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Kemi |
| Titel | Solenergi og solceller |
| Sted | Bygning 15 - Lokale 15.0-003 |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G + HF |
| Ansvarlig | Torben Lund, telefon: 46742472 |
| Ansvarligs email | tlund@ruc.dk |
| Beskrivelse | Solenergien som jorden modtager fra solen i løbet af 1 time svarer til hele menneskehedens energiforbrug på et år. Fremtidens grønne og CO2 neutrale samfund vil i høj grad være baseret på udnyttelse af solenergi ved hjælp af solceller, der kan omdanne energien i sollyset til strøm. I mit foredrag vil jeg omtale to typer solceller, den klassiske siliciumsolcelle og den nyere farvestofsolcelle. Farvestofsolcellen er specielt velegnet til halv-transparente flerfarvede glasfacader, der samtidig kan levere strøm, samt til at drive elektronik (sensorer, kortlæsere, computertastatur) ved lave indendørs lysintensiteter. I foredraget vil jeg kort gennemgå silicium og farvestofsolcellens opbygning og virkemåde. Herefter vil jeg fortælle om vores egen forskning inden for farvestofsolceller, der har fokuseret på at kortlægge alt, hvad der kan gå galt med farvestoffet under solcelleoperation. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Kemi |
| Titel | Miljøvenlige sprængstoffer – kemien bag eksplosioner, ild og fyrværkeri. |
| Sted | Bygning 15 - Lokale 15.0-003 |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Frederik Diness, telefon: 25488664 |
| Ansvarligs email | diness@ruc.dk |
| Beskrivelse | Alle kender ild og eksplosioner, især fra fyrværkeri nytårsaften. Men hvad får raketten til at flyve og himlen til at lyse op i røde, grønne og blå farver? Hvad sker der kemisk, når man tænder et stearinlys eller sprænger bjerge i stykker? Hvad er den kemiske forskel på brand og eksplosioner. I dette foredrag skal vi kigge ind i en række meget varmeudviklende og hurtige kemiske reaktioner, der både kan være flotte, men også farlige. Vi vil komme ind på både organisk og uorganisk kemi. Vi vil beskrive hvad reaktioner med ilt er og hvordan de reguleres. Vi vil også fortælle om gasudviklende reaktioner og lufttryk. Dette vil blive illustreret med en række simple og ufarlige forsøg. Desuden vil vi forklare hvordan man udvikler nye sprængstoffer og sikre at de er mindst muligt miljøbelastende. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Matematik |
| Titel | Undersøg cancer med det matematiske mikroskop |
| Sted | Bygning 27 - Lokale 27.1-089 - Lokale 1 |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Johnny T. Ottesen |
| Ansvarligs email | johnny@ruc.dk |
| Beskrivelse | Matematikere på Roskilde Universitet har i et samarbejde med læger og biologer på landets hospitaler udviklet matematiske modeller for, hvordan normal blodproduktion, udvikling af blodkræft og inflammation gensidigt påvirker hinanden. Sammenholdt med blodprøver fra den enkelte patient kan modellerne guide til en mere effektiv og individualiseret kræftbehandling. Vi har mange solide resultater fra den biologiske forskning, som udgør brikkerne i det puslespil, som vi forsøger at samle for at forstå kræft. Hvis vi kan omsætte biologien til ligninger, vi kan regne på, er det muligt at gennemskue, hvad de enkelte delresultater betyder for det samlede billede af sygdommen. Når vi omsætter biologien til matematik, kan vi fokusere på de væsentligste sygdomsmekanismer og undersøge, hvilke mulige udfald der er matematisk. Den viden kan vi føre direkte tilbage til de læger, der behandler patienter. Hoved-tag-med-hjem-budskabet er, at matematik kan bruges til både bedre diagnosticering og bedre behandling samt til at forstå vigtig grundvidenskab f.eks. koblingen mellem cancer og inflammation. Det er en nødvendig forudsætning at eleverne kender til differentialligninger og behersker abstrakt tankegange og har interesse i anvendelser især indenfor det biomedicinske område. Læs mere om Matematisk Modellering af cancer i undervisningspakken her: https://ruc.dk/undervisningspakke-matematisk-modellering-af-cancer Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Matematik |
| Titel | Dynamiske Systemer |
| Sted | Bygning 27 - Lokale 27.1-052 - Lokale 2 (kl. 09.00) og Lokale 27.1-089 - Lokale 1 (kl. 11.00) |
| Målgruppe | 3.G |
| Ansvarlig | Carsten Lunde Petersen, telefon: 46742076 |
| Ansvarligs email | lunde@ruc.dk |
| Beskrivelse | Hvordan bliver vejret i morgen eller i næste uge? Hvordan udvikler Danmarks befolkningstal sig. Hvor mange torsk vil der være i Nordsøen om 10 år? Hvordan udbreder forureningen sig fra en laksefarm i Kattegat? Hvor stor bliver en virus epidemi/pandemi? Der er flere mulige angrebsvinkler til sådanne spørgsmål. En er at kigge på fortiden og se om man kan genkende mønstre i en given størrelses variationer, f.eks. størrelsen af torskebestanden. Og dernæst prøve at matche fortidens mønstre med den seneste udvikling, for på den måde at komme med et kvalificeret gæt. En anden metode er at prøve at gennemskue de styrende lovmæssigheder og formulere disse i et matematisk sprog som tillader fremskrivning eller lidt populært at se ind i fremtiden. Sidstnævnte tilgang kaldes matematisk modellering og den resulterende matematiske model kaldes et dynamisk system. Newtons 2. lov er det første eksempel på et dynamisk system. Som mange andre dynamiske systemer er Newtons 2. lov en differentialligning. Således er Newtons 2. lov en 2. ordens differentialligning, hvis løsning foreskriver et legemes position, hastighed og acceleration ud i fremtiden ud fra den kraft, som påvirker legemet, legemets masse samt dets position og hastighed i nutiden. Vi siger at et dynamisk system som dette er deterministisk, fordi fremtiden er givet ud fra nutiden eller ud fra af en kombination af nutiden og fortiden. Selvom et dynamisk system er deterministisk kan det være (og det er det ofte) svært eller umuligt at foreskrive den præcise udvikling langt ud i fremtiden. Dette skyldes at små variationer i begyndelsestilstanden (nutidstilstanden) kan betyde uforholdsmæssigt store variationer i fremtidige tilstande. Vi kaldet det at systemet er kaotisk. Dette er populært beskrevet af Smale, som sommerfugleeffekten: ”Hvis en sommerfugl slår med vingerne i Amazonas kan det betyde en tornado i Texas. Der findes systemer som beskrives ved store og komplicerede ligningssystemer. Og der findes simple eksemplariske systemer, hvor vi nemt kan opskrive og forstå ligningerne, samtidigt med at disse udviser interessant kaotisk dynamik. Vi skal i dette foredrag se på en familie af simple dynamiske systemer som udviser kaotisk dynamik, diskrete logistiske systemer og mere generelt unimodale dynamiske systemer. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Matematik og Biologi |
| Titel | PandemiX centeret på RUC |
| Sted | Bygning 00 - Lokale 00.1-009 - Store Audi (kl. 9.00) og Bygning 27 - Lokale 27.1-089 - Lokale 1 (kl. 12.00) |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Rasmus Kristoffer Pedersen og Viggo Andreasen |
| Ansvarligs email | rakrpe@ruc.dk |
| Beskrivelse | Nedlukning, mundbind, test og håndsprit har været en stor del af vores allesammens hverdag de sidste par år, alt sammen på grund af et virus ved navn SARS-CoV-2, eller blot Corona. Mens det for de fleste mest af alt var en frustrerende del af hverdagen, så har det for mange forskere også været omdrejningspunktet for vores forskning. I PandemiX forskningscentret på Roskilde Universitet beskæftiger vi os med epidemiologi, hvilket blandt andet dækker over forskning i hvordan sygdomme spreder sig i befolkningen og hvilke konsekvenser det kan få. Men hvordan forsker man egentligt i sygdomme der spreder sig i befolkningen? Én indgangsvinkel er ved hjælp af matematik. Matematisk modellering af smitsomme sygdomme er et forskningsområde hvor man ved hjælp af matematiske beregninger prøver at forstå hvordan en epidemi udvikler sig, og ikke mindst hvorfor epidemien udvikler sig som den gør. I dette oplæg kommer I til at høre om hvordan sådanne matematiske modeller ser ud, hvordan man arbejder med dem og hvordan man kan forsøge at lave forudsigelser om fremtiden ud fra matematiske modeller. I oplægget kommer I også til at høre om hvordan PandemiX centret samler forskere indenfor biologi, lægevidenskab, historie og matematik, for i fælleskab at undersøge de sygdomme vi kæmper med i samfundet. Det gælder både de sygdomme vi ser i moderne tider, de sygdomme der har raseret i fortiden, men også de sygdomme der formentligt kommer til at dukke op i fremtiden. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Matematik og Fysik |
| Titel | Hvorfor blafrer et flag? |
| Sted | Bygning 28 - Lokale 28B.0-01 + 28B.0-05 (kl. 10.00) og Bygning 27 - Lokale 27.1-052 - Lokale 2 (kl. 12.00) |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Morten Andersen |
| Ansvarligs email | moan@ruc.dk |
| Beskrivelse | Har du nogensinde tænkt over følgende: 1) Det blæser. Du drejer hovedet mod vinden, lukker øjnene og mærker en jævn, konstant vind i ansigtet. Så drejer du hovedet og kigger mod et flag på en flagstang. Flaget blafrer fra side til side. Hvorfor blafrer det? Burde det ikke bare stritte, når vinden nu er konstant mod dit ansigt? 2) Til enkeltstart i Tour de France kører rytterne med aflange, ‘strømlignede’ cykelhjelme. Men hvorfor det? Er det ikke smartere, at hjelmen er så lille som muligt? For at mindske luftmodstanden handler det vel bare om et lille tværsnit, eller hvad? 3) Du ruller vinduet ned, mens du kører i bil. Det larmer, men ikke en konstant larm, mere som en masse hurtige stød. Alle disse observationer drejer sig om dannelse af hvirvler, der vekselvirker med hinanden og omgivelserne. Du kender det også, fra når du ror i kano, og der dannes to hvirvler ved padlen, hvis du lægger kræfter i. Svømmende fisk laver ligeledes særlige ‘fodaftryk’ i form af et hvirvelmønster. Hvirvler giver også ventetid, når du skal ud og flyve – hvordan vil jeg fortælle om. Matematik kan bruges til at beskrive, forstå og forudsige hvordan hvirveldynamikken er, og kan dermed gøre os klogere på verden og være rettesnor for optimalt design af f.eks. cykelhjelme og vindmøller. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Rundvisning på RUC |
| Titel | Tour de RUC - En rundvisning på Naturvidenskab og Campus |
| Sted | Bygning 27, Foyer |
| Målgruppe | 1.-3. G |
| Ansvarlig | Dorthe Vedel |
| Ansvarligs email | vedel@ruc.dk |
| Beskrivelse | Hvor arbejder forskerne? Hvad er forskellen på et biologi og et fysik laboratorium og hvad et et "HUS"? Vores studerende vil give en rundtur på naturvidenskab og campus. Du vil se den helt nye specielt designede laboratoriebygning, Studenterhuset, universitetsbiblioteket og et hus på den Naturvidenskabelige bacheloruddannelse. Samtidig vil I kunne høre om studielivet og vores legendariske fester og opstart. Du vil kunne stille spørgsmål undervejs. Denne aktivitet varer 45 minutter. |