| Fag | Biologi og Bioteknologi |
| Titel | Skal vi bekymre os om mikroplast i det terrestriske miljø? |
| Sted | Bygning 28B - Teorirum 28B-01 |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Annemette Palmqvist, telefon: 46742023 |
| Ansvarligs email | Apalm@ruc.dk |
| Beskrivelse | I de senere år har der været stort politisk, forskningsmæssigt og offentligt fokus på mikroplast forekomst og mulige effekter af mikroplast særligt i det akvatiske miljø. Det har bl.a. været diskuteret og undersøgt i hvilket omfang rensningsanlæg bidrager til mikroplast forurening af kystnære farvande. Heldigvis har studier vist at de danske rensningsanlæg er effektive i forhold til at fjerne mikroplast partikler fra udløbsvandet, men under rensningsprocesserne fælder mikroplasten typisk ud i slamfraktionen. Slam fra rensningsanlæg benyttes, ligesom andre organiske affaldsprodukter, såsom husdyrgødning og kompost, til jordforbedring af landbrugsjord, idet det indeholder store mængder af fosfor, som er en begrænset ressource. Genanvendelse af organiske affaldsprodukter er således et vigtigt led i at begrænse anvendelsen af kunstgødning, men kan samtidig bidrage til at mikroplast spredes på landbrugsjord. Desuden kan plastik ende i det terrestriske miljø ad andre veje, f.eks. som følge af henkastning af affald, overdækning af tidlige afgrøder og den almindelige forarbejdning af jorden. Der er således et behov for at forstå potentielle risici forbundet med udledning af mikroplast til det terrestriske miljø, og i særlig grad til landbrugsjord, men vores viden om forekomst af mikroplast i landbrugsjord og de mulige miljømæssige konsekvenser heraf er stadig begrænset. Vi har på Roskilde Universitet i de seneste år arbejdet mod at opnå den nødvendige viden for at kunne vurdere om mikroplast udgør en risiko for det terrestriske miljø. I denne præsentation vil jeg både give jer et indblik i den internationale forskning på området og præsentere jer for nogle af de vigtigste resultater vi har opnået på Roskilde Universitet. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Biologi, Bioteknologi og Kemi |
| Titel | Workshop: Kan krebsdyr tåle Gammel Dansk? |
| Sted | Bygning 11 - Lokale 11.2-047 |
| Målgruppe | 1G, 2G og 3G |
| Ansvarlig | Dorthe Vedel, tlf: 46742263 |
| Ansvarligs email | vedel@ruc.dk |
| Beskrivelse | Kemikalier og farlige stoffer bliver udledt til vores natur og kan føre til forurening. Stofferne kan have en skadelig virkning på de planter og dyr, der lever i naturen (skov, vand, luft, jord) og påvirke hele økosystemet negativt. Derfor er det vigtigt, at der føres ordentlig kontrol med udledning af kemikalier og farlige stoffer til miljøet. I 2002 blev der, ved et uheld, udledt 37.000 liter Gammel Dansk fra de Danske Spritfabrikker til Tryggevælde å. Spiritusforgiftningen af åen førte til at tusindvis af fisk og andre dyr døde. For at kunne teste effekten af kemikalier i et laboratorium gælder det om at lave testene så enkle så muligt, men stadig forsøge at afspejle hvad der sker i naturen. Formålet med aktiviteten er, at eleverne kan undersøge, hvor påvirkede krebsdyr bliver af Gammel Dansk. I dette forsøg vil vi udsætte krebsdyr for forskellige koncentrationer af Gammel Dansk og herefter observere hvordan krebsdyrene reagerer før og efter udsættelse. Bliver de mere livlige, bliver de sløve, hvor hurtigt kommer de sig igen, kan de overleve? Dette er et eksempel på de påvirkninger miljøet udsættes for ved udledning af kemikalier. Sådanne resultater kan bruges til at finde frem til hvilke mængder af et kemikalie, der kan udledes til miljøet, uden at det får en skadelig virkning på økosystemet. Eleverne får mulighed for at se og selv udføre økotoksikologiske eksperimenter, endvidere vil der være en fælles diskussion om, hvilke konsekvenser udledning af skadelige stoffer (her Gammel Dansk) har for økosystemet og hvor store mængder, vi kan acceptere. *** OBS denne aktivitet varer 2 x 45 minutter *** |
| Fag | Biologi, Bioteknologi og Kemi |
| Titel | Udbredt kemisk forurening i det danske havmiljø |
| Sted | Bygning 28B, lokale 28B.0-01 |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G - Elever med interesse for biologi og miljø |
| Ansvarlig | Henriette Selck, +4546742983 |
| Ansvarligs email | selck@ruc.dk |
| Beskrivelse | Tilbage i midten af det 19 århundrede viste nogle af verdens største miljøkatastrofer os, at vi ikke kan bruge havet til at fortynde os ud af forurening, men at forureningen vil skade både mennesker og miljø. Forureningen vil ikke alene påvirke dyr og planter i havet, men potentielt også mennesker. Men hvordan står det egentlig til med den kemiske forurening i de danske havvandområder? Det stiller vi skarpt på. Farlige miljøgifte, såsom metaller, PCB og andre evighedskemikalier er blevet udledt til de danske havområder i årtier. Fx fra virksomheder, byspildevandsrenseanlæg, landbrug. Vi har brugt fortyndingsprincippet og tænkt, at havet kan hjælpe med at fortynde kemikalierne til under kemikaliernes grænseværdier - dvs grænsen for, hvornår man forventer, at der er negative effekter af miljøgiftene. Myndighederne har offentliggjort deres målinger af, hvordan den kemiske forurening ser ud i danske havvandområder. Og det er en kedelig fortælling. Vi skal tale om den kemiske forurening, problematikkerne omkring at bruge fortynding som en måde at håndtere forurening, konsekvenserne af forurening og meget mere. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Bioteknologi og Biologi |
| Titel | Er skovflåter farlige? |
| Sted | Bygning 27 - 27.1-089 (lokale 1) |
| Målgruppe | Elever med biologi med interesse for biologi og sundhed (1. – 3. G; 1. – 2. HF) |
| Ansvarlig | Karen A Krogfelt, telefon: 46743269 |
| Ansvarligs email | karenak@ruc.dk |
| Beskrivelse | Flåter kan bære på mange forskellige mikroorganismer, men bortset fra Borrelia er de andre mikroorganismer kun meget sjældent årsag til sygdom hos mennesker i Danmark. Hvert år bliver et meget stort antal danskere bidt af en skovflåt, og mange bliver bekymrede for om de kan være smittet med fx Borrelia. Ved foredraget kan du få råd om, hvordan du forebygger flåtbid og fjerner en skovflåt samt læse mere om de vigtigste sygdomme, der kan overføres fra flåter til mennesker. Du vil også se, hvor nye hjemmeside Flåtinfo.dk , hvor du kan registrere hvis du har set en flåt og om du er blevet bidt. Til slut kan alle dyste i en Kahoot, for at teste deres nye viden om flåter. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Bioteknologi og Biologi |
| Titel | Hvordan passer vi på dyrene i forsøg? |
| Sted | Bygning 11 - Lokale 11.2-047 |
| Målgruppe | Elever med interesse for biologi, (1. – 3. G; 1. – 2. HF) |
| Ansvarlig | Rikke Agerskov, +4546743297 |
| Ansvarligs email | rikkeag@ruc.dk |
| Beskrivelse | Dyreforsøg blev for over 10 år siden forbudt i kosmetikbranchen. Men dyreforsøg bruges stadig som en central del af forskningen. Kan det forsvares i 2024? Og hvordan har dyrene i forsøg det egentlig? I dette foredrag vil jeg fortælle om hvorfor dyreforsøg stadig er nødvendige, hvordan lovgivningen beskytter dyrene og hvordan vi som forskere forsøger at udvikle nye alternative metoder der på sigt kan nedbringe antallet af dyr eller helt fjerne behovet for dyreforsøg. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Bioteknologi og Biologi |
| Titel | Antibiotika Resistens |
| Sted | Bygning 25 - Auditorie 25 |
| Målgruppe | Elever med interesse for biologi(1. – 3. G; 1. – 2. HF) |
| Ansvarlig | Lotte Jelsbak |
| Ansvarligs email | ljelsbak@ruc.dk |
| Beskrivelse | Antibiotika blev opdaget i starten af 1900-tallet og har siden revolutioneret folkesundheden i behandling af alvorlige infektionssygdomme. Desværre er vi i dag vidne til en epidemisk spredning af antibiotika-resistente bakterier. Altså sygdomsfremkaldende bakterier, som ikke længere responderer på antibiotika og nogle gange er umulige at behandle. I dag dør omkring 35.000 europæere og 30.000 amerikanere hvert år af infektioner med bakterier, der har udviklet resistens mod antibiotika, på verdensplan dør 700.000 hvert år. Det anslås at dødtallet vil stige til 10 millioner mennesker årligt i 2050. Dette efterlader 2 essentielle mål for fremtidig behandling af infektioner: 1) Vi skal forhindre udvikling og spredning af resistens. 2) Vi skal designe nye stoffer til brug i behandling, og helst nogle der ikke udvikles resistens overfor (er det overhovedet muligt?). På RUC forsker vi i at forstå udbredelsen af resistens og vi forsker i nye strategier til at bekæmpe bakterielle infektioner. I foredraget vil jeg gennemgå baggrund for emnet samt give et par eksempler på hvordan vi forsker i antibiotika-udvikling og resistens. Jeg vil blandt andet fortælle om forskning med at identificere nye angrebssteder i bakterierne, udvikling af en ny type stoffer til bekæmpelse af bakterie infektioner, samt hvordan bakterierne konstant udvikler nye mekanismer til at overleve antibiotika. Denne aktivitet varer 45 minutter |
| Fag | Bioteknologi og Biologi |
| Titel | At hacke bakteriernes hemmelige kommunikation |
| Sted | Bygning 25 - Auditorie 25 |
| Målgruppe | 1G, 2G og 3G Elever med interesse for biologi |
| Ansvarlig | Fatima AlZahraa Alatraktchi |
| Ansvarligs email | alzahraa@ruc.dk |
| Beskrivelse | Bakterier har et socialt liv, de taler sammen, de samarbejder, og de bekæmper hinanden. På mange måder minder deres liv om menneskers. Lektor Fatima Alatraktchi, som har modtaget flere priser for sin forskning i, og formidling af, bakteriernes hemmelige kommunikation, vil i sit foredrag tage os med ind i disse enormt betydningsfulde mikroorganismers overraskende komplekse og avancerede verden. Vi skal høre om nanosensorer som hun har udviklet til at opsnappe og afkode bakteriernes signaler, hvilket på sigt kan bruges til at redde liv. Og så skal vi høre om, hvordan denne viden i praksis kan have stor lægevidenskabelig betydning. |
| Fag | Computer Science, Informatik og Teknologi |
| Titel | Big Data - definition, brug og udfordringer |
| Sted | Bygning 11 - Lokale 11.2-047 |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Henrik Bulskov |
| Ansvarligs email | bulskov@ruc.dk |
| Beskrivelse | Hvordan kan vi bruge store mængder data til at skabe værdi? Hvilke problemer med Big Data skal man være opmærksom på, når man vil bruge data til at træffe beslutninger? Håndtering af store datamængder indeholder mange udfordringer, fra simpel lagring og manipulation af data til de komplekse analysemodeller der bruges for at skabe indsigt. At få indsigt er en ting, men at få meningsfuld og nyttig indsigt er langt vanskeligere. Denne aktivitet varer 45 minutter |
| Fag | Computer Science, Informatik og Teknologi |
| Titel | Kan du kode planeten grøn? |
| Sted | Bygning 26 - Bibliotek kælderen 26.197 |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Maja Hanne Kirkeby |
| Ansvarligs email | majaht@ruc.dk |
| Beskrivelse | Foredraget handler om min forskning i softwares energi-forbrug og om vi kan udvikle energi-mærker til software og afrapportering af software’s CO2-udledning. Vi dykker ned i motivationerne for at arbejde med software’s energiforbrug og ser på hvor meget og hvordan det forbruger energi. Vi vil se på hvordan mærkningsordninger og afrapporteringer er forskellige -og hvordan man kan måle dette. Desuden vil vi se på energi-forbruget for generativ AIs -de to faser der er i generativ AI- og hvordan disse påvirker og vil påvirke vores situation. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Computer Science, Informatik og Teknologi |
| Titel | Kan computere tænke? |
| Sted | Bygning 26 - Bibliotek kælderen 26.197 |
| Målgruppe | 1G, 2G og 3G |
| Ansvarlig | Professor Torben Breuner |
| Ansvarligs email | torben@ruc.dk |
| Beskrivelse | Tænkende maskiner optræder ofte på film, eksempelvis som Terminator i filmene af samme navn. Men kan maskiner eller computere tænke og være intelligente i virkeligheden? Og hvad menes der mere præcist med det? Drejer det sig om at tænke fuldstændig som mennesker gør det, eller er det tilstrækkeligt at simulere menneskelig intelligens? Siden fremkomsten af moderne elektroniske computere i 1940erne og 1950erne har dette været meget diskuteret. Mange argumenter har været fremført for og imod. Den engelske matematikprofessor Roger Penrose har givet argumenter for, at computere ikke kan tænke bevidst, som mennesker gør det. Penroses argument gør brug af et berømt resultat inden for matematisk logik, som kaldes Gödels ufuldstændighedssætning (fra 1931, opkaldt efter den østrigske logiker Kurt Gödel). Gödels ufuldstændighedssætning er relaterede til det såkaldte standse-problems uafgørlighed, der i 1936 blev publiceret af matematikeren og logikeren Alan Turing. Gödels og Turings resultater siger groft set, at matematik ikke fuldt ud kan mekaniseres og implementeres i en computer. Penroses argumentet har givet anledning til en heftig debat indenfor den gren af datalogien, der kaldes kunstig intelligens. Her har nogle forskere som mål at konstruere computere, der kan tænke ligesom mennesker. I foredraget vil jeg give den historiske og filosofiske baggrund for diskussionen om, hvorvidt computere kan tænke. Jeg vil også komme ind på nogle af de argumenter, som har været fremført for og imod - herunder Penroses argument. |
| Fag | Computer Science, Informatik og Teknologi |
| Titel | Workshop: Bæredygtig teknologi i praksis -Design og byg din egen luftkvalitetsmåler |
| Sted | Bygning 09 - FabLab |
| Målgruppe | 1G, 2G og 3G |
| Ansvarlig | Nicolas Padfield |
| Ansvarligs email | nicolasp@ruc.dk |
| Beskrivelse | Hvordan kan vi bruge teknologi til at identificere og synliggøre miljømæssige udfordringer – og hvordan bliver det til viden, vi kan handle på? I denne workshop kombineres teknologisk design og bæredygtighedstænkning, når deltagerne bygger deres egen luftkvalitetsmåler baseret på sensorer og mikrocontroller-teknologi. Workshoppen giver konkret erfaring med komponentvalg, systemopbygning og digital feedback via LED-lys – centrale kompetenceområder i teknologi B og A. Samtidig diskuteres luftkvalitet som et tværfagligt felt, der forener teknologisk udvikling med sundhed, trivsel og bæredygtig omstilling i hverdagsmiljøer som skolen, hjemmet og arbejdspladsen. Forløbet kan anvendes som inspiration til teknologi- eller studieprojekter og trækker på aktuelle forskningsperspektiver inden for bæredygtighed, digital materialitet og teknologiforståelse. Alle deltagere får deres egen færdigbyggede luftkvalitetsmåler med hjem. **** BEMÆRK DENNE AKTIVITET VARER 2*45 minutter ***** |
| Fag | Fysik |
| Titel | Hvordan tænker en fysiker? |
| Sted | Bygning 27 - 27.2-054 (Lokale 3) |
| Målgruppe | 2.G-3.G |
| Ansvarlig | Nick Bailey |
| Ansvarligs email | nbailey@ruc.dk |
| Beskrivelse | Fysikere får job i mange forskellige brancher som ikke umiddelbart lyder oplagt: Banker, medicinalvirksomheder, shipping, forsikringsvirksomheder, pensionsselskaber mm. Hvordan kan det være? Hvad er det der gør fysikere attraktive medarbejdere i for skellige brancher? Det er fordi fysik er en tænkemåde og ikke kun består af en række emner. Fysikere er trænet i at lave simple modeller og overslagsberegninger ("back-of-the-envelope") ved at fokusere på det essentielle i en given problems tilling og se bort fra mindre detaljer. I foredraget illustrerer jeg fysikertænkemåden ved hjælp af en række eksempler på spørgsmål i og udenfor fysik, som man som fysiker kan give et svar på. F.eks.hvor højt kan en stangspringer springe? Eller hvor stort er et atom? Men jeg vil også fortælle om fysikkens rolle i swingdans, kugleformede kyllinger og fysiker-jokes. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Fysik og Kemi |
| Titel | De tre tilstandsformer |
| Sted | Bygning 27 - 27.2-054 (Lokale 3) |
| Målgruppe | 1G, 2G og 3G |
| Ansvarlig | Professor Jeppe Dyre, +4546742284 |
| Ansvarligs email | dyre@ruc.dk |
| Beskrivelse | Alle stoffer forefindes i én af tre versioner: Fast, flydende, gas. Foredraget giver eksempler på dette, både fra hverdagen og fra forskningen. Vidste du fx at jordens inderste kerne er fast, selvom den er mange tusinde grader varm – og omgivet af flydende jern? Vidste du at CO2 ikke findes som væske medmindre trykket er højt? Vidste du at flydende nitrogen koger langt under stuetemperatur? Denne aktivitet varer 45 minutter |
| Fag | Fysik og Kemi |
| Titel | Hvordan fandt man ud af verden består af atomer? |
| Sted | kl. 10 Bygning 27 - 27.2-054 og kl. 12 Bygning 27 lokale 27.2-064 |
| Målgruppe | Fysik 2.-3. G |
| Ansvarlig | Martin Niss, +4546742449 |
| Ansvarligs email | maniss@ruc.dk |
| Beskrivelse | Erkendelsen af, at vi selv og den verden, der omgiver os er opbygget af atomer er den helt afgørende erkendelse i naturvidenskabernes beskrivelse af virkeligheden. Den atomiske idé går helt tilbage til de gamle grækere, men det var først med brugen af naturvidenskabelige metoder omkring 1800, at den kom på sikker grund. I foredraget vil vi kigge hvordan man nåede frem til denne erkendelse, herunder især hvilke roller hhv. spekulation og eksperimenter spillede for udviklingen. Og, mere filosofisk, hvordan erkender man noget som kun kan ses indirekte? OBS: kl. 10 Bygning 27 - 27.2-054 kl. 12 Bygning 27 lokale 27.2-064 Aktiviteten varer 45 minutter Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Geografi, Biologi og Teknologi |
| Titel | Bæredygtig brug af jorden - tilpasning til miljø- og klimaforandringer i praksis |
| Sted | Bygning 26 - Bibliotek kælderen 26.0-197 |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Ph.d. studerende Isabella Bugge Nielsen |
| Ansvarligs email | isabellan@ruc.dk |
| Beskrivelse | Arealanvendelse er menneskers brug af arealer på jordens overflade til forskellige formål. Det foregår over alt omkring os, og de fleste arealer bruges til et eller flere formål samtidig. Arealanvendelse kan omfatte alle former for aktiviteter i vores landskaber, der påvirker jordoverfladen. Herunder byggeri af byer og huse, landbrug, skovbrug, minedrift, infrastrukturudvikling og naturbeskyttelse. Arealanvendelse har store konsekvenser for miljø, biodiversitet og klima, og samtidig er alle menneskesamfund afhængige af arealanvendelse for deres fortsatte overlevelse. Det er på jordoverfladens arealer, at vi bor og lever vores hverdagsliv. Her vi producerer størstedelen af vores fødevarer og henter drikkevand og materialer til byggeri og industrier. Uden dette kunne samfundet ikke opretholdes. Det er derfor en vigtig politisk opgave med store biofysiske konsekvenser at sørge for at den jord / de arealer der er tilgængelige bruges bedst muligt. Vi tager i forelæsningen udgangspunkt i eksempler fra danske og europæiske landskaber, hvor det gennemgås hvordan forskellige måder at bruge jorden påvirker miljøet. Et landskab er et større område, der har et ensartet mønster af arealanvendelse. Det er typisk formet af menneskelig aktivitet over en lang periode, og er derfor udtryk for en bestemt måde, hvorved samfundet udnytter jordens overflade. Samtidig er et landskab også et udtryk for de fysiske og biologiske forhold, begrænsninger og muligheder som dets samfund har udviklet sig under. Derfor er landskaberne i et samfund et godt udtryk for den måde samfundet interagerer med sit naturgrundlag, og ved at undersøge landskaberne kan vi undersøge dette. På baggrund af konkrete eksempler fra landskaber i Danmark og Europa gennemgår vi i forelæsningen, hvordan landskaber rammesætter arealanvendelse, formes af arealanvendelse og udtrykker samfundets miljøforhold. På den baggrund undersøger vi sammen hvordan vestlige samfund i dag bruger og medskaber miljø og natur, hvilke traditioner og hensyn der ligger bag, og hvilke miljømæssige konsekvenser dette har. Underviser kommer fra uddannelsen i Bæredygtig Omstilling (TekSam)? Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Kemi og Bioteknologi |
| Titel | Workshop: Join the Research Team! The Chemistry Connection between Tomatoes, Colour and Medicine |
| Sted | Bygning 15 - Auditorie 15.0-003 |
| Målgruppe | Kendskab til organisk kemi og biologi er nyttigt. Foredraget er på Engelsk |
| Ansvarlig | William Goldring, telefon: 46742308 |
| Ansvarligs email | goldring@ruc.dk |
| Beskrivelse | What makes a tomato red and why are they good for our health? During this practical demonstration and short presentation we will learn about molecules in Nature, the so-called natural products found in plants, animals and bacteria. We will also learn about their chemistry and importance in medicine, agriculture, and materials. How do we isolate these molecules, what techniques do we use and how do we know what the structure of these molecules looks like? We will answer many of these questions and get to know some of the equipment, instruments and techniques required to isolate the medicines of tomorrow. So, join the research team and help us discover a potential medicine found in the tomato that will benefit human health. What will we find and how will it behave? OBS ** Denne aktivitet er på engelsk og varer 45 minutter** ** Vi starter i Auditoriet i bygning 15 og går derefter i laboratoriet i 15.2 sammen** |
| Fag | Kemi og Fysik |
| Titel | Solenergi og solceller |
| Sted | kl.10: Bygning 15 - Auditorie 15 og kl. 13: Bygning 28B - Teorirum 28B-01 |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G + HF |
| Ansvarlig | Torben Lund, telefon: 46742472 |
| Ansvarligs email | tlund@ruc.dk |
| Beskrivelse | Solenergien som jorden modtager fra solen i løbet af 1 time svarer til hele menneskehedens energiforbrug på et år. Fremtidens grønne og CO2 neutrale samfund vil i høj grad være baseret på udnyttelse af solenergi ved hjælp af solceller, der kan omdanne energien i sollyset til strøm. I mit foredrag vil jeg omtale to typer solceller, den klassiske siliciumsolcelle og den nyere farvestofsolcelle. Farvestofsolcellen er specielt velegnet til halv-transparente flerfarvede glasfacader, der samtidig kan levere strøm, samt til at drive elektronik (sensorer, kortlæsere, computertastatur) ved lave indendørs lysintensiteter. I foredraget vil jeg kort gennemgå silicium og farvestofsolcellens opbygning og virkemåde. Herefter vil jeg fortælle om vores egen forskning inden for farvestofsolceller, der har fokuseret på at kortlægge alt, hvad der kan gå galt med farvestoffet under solcelleoperation. OBS kl.10: Bygning 15 - Auditorie 15 kl. 13: Bygning 28B - Teorirum 28B-01 Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Kemi og Fysik |
| Titel | Miljøvenlige sprængstoffer – kemien bag eksplosioner, ild og fyrværkeri. |
| Sted | Bygning 15 - Auditorie 15.0-003 |
| Målgruppe | Kendskab til molekyler og kemi er nyttigt |
| Ansvarlig | Frederik Diness, telefon: 25488664 |
| Ansvarligs email | diness@ruc.dk |
| Beskrivelse | Alle kender ild og eksplosioner, især fra fyrværkeri nytårsaften. Men hvad får raketten til at flyve og himlen til at lyse op i røde, grønne og blå farver? Hvad sker der kemisk, når man tænder et stearinlys eller sprænger bjerge i stykker? Hvad er den kemiske forskel på brand og eksplosioner. I dette foredrag skal vi kigge ind i en række meget varmeudviklende og hurtige kemiske reaktioner, der både kan være flotte, men også farlige. Vi vil komme ind på både organisk og uorganisk kemi. Vi vil beskrive hvad reaktioner med ilt er og hvordan de reguleres. Vi vil også fortælle om gasudviklende reaktioner og lufttryk. Dette vil blive illustreret med en række simple og ufarlige forsøg. Desuden vil vi forklare hvordan man udvikler nye sprængstoffer og sikre at de er mindst muligt miljøbelastende. Denne aktivitet varer 45 minutter. ** OBS på forskellige lokaler ** |
| Fag | Matematik og Biologi/Biotek |
| Titel | Når matematik møder sindet: At finde orden i kaos – fra metronomer til hjernerytmer |
| Sted | Bygning 27 - 27.1-089 (lokale 1) |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Erik Martens |
| Ansvarligs email | emartens@ruc.dk |
| Beskrivelse | Hvordan kan en flok metronomer, der starter i fuldstændigt kaos, pludselig begynde at tikke i takt? Og hvad har det med hjernen at gøre? - I dette oplæg bruger vi et eksperiment med metronomer til at illustrere, hvordan synkronisering opstår i dynamiske systemer – og hvordan matematik kan beskrive denne proces. Vi ser på, hvordan hjernen både bruger og undgår synkronisering, og hvorfor for meget af det kan føre til epilepsi. Undervejs introduceres begreber som netværk, rytmer og kaos – alt sammen forklaret på en visuel og tilgængelig måde. En spændende introduktion til, hvordan matematik og biologi mødes, og hvordan matematik hjælper os med at forstå det hele. Denne aktivitet varer 45 minutter. |
| Fag | Matematik og Fysik |
| Titel | Kan vi transportere vand til månen med nanorør? |
| Sted | Bygning 27 - 27.2-064 (PC lokale) |
| Målgruppe | 1.G, 2.G, 3.G |
| Ansvarlig | Professor Jesper Schmidt Hansen |
| Ansvarligs email | jschmidt@ruc.dk |
| Beskrivelse | Du ved sikkert, at papir kan “suge” vand opad, således at vandet bevæger sig i modsat retning af tyngdekraften. Vand kan også suges op i et glasrør; jo mindre radius røret har, jo højere kan vandet bevæge sig op i røret. Kraften, der modvirker tyngdekraften kaldes kapillærkraften, og er bestemt af vekselvirkningen mellem vandmolekylerne og glasrørets væg. Via et simpelt eksperiment og en model skal vi vise at vandet kan teoretisk suges så højt op man ønsker blot ved at gøre glasrørets radius lille nok. Kan man benytte dette til at transportere vand op til månen? Vi vil også diskutere kapillærkraften, hvorledes vi kan kontrollere den, og hvor vi finder den i naturen. Aktiviteten varer 45 minutter |
| Fag | Matematik, Biologi og Fysik |
| Titel | Kan man forudsige pandemier? |
| Sted | kl. 11 i Bygning 25, Auditorie 25 og kl. 13 i Bygning 27 - 27.1-089 (lokale 1) |
| Målgruppe | 1G, 2G og 3G |
| Ansvarlig | Viggo Andreasen/ Lone Simonsen |
| Ansvarligs email | viggo@ruc.dk |
| Beskrivelse | I PandemiX forskningscentret på Roskilde Universitet beskæftiger vi os medepidemiologi, hvilket blandt andet dækker over forskning i hvordan sygdomme spreder sig i befolkningen og hvilke konsekvenser det kan få. Matematisk modellering af smitsomme sygdomme er et forskningsområde hvor man ved hjælp af matematiske beregninger prøver at forstå hvordan en epidemi udviklersig, og ikke mindst hvorfor epidemien udvikler sig som den gør. I dette oplæg kommer I til at høre om hvordan sådanne matematiske modeller ser ud, hvordan man arbejder med dem og hvordan man kan forsøge at laveforudsigelser om fremtiden ud fra matematiske modeller. I oplægget kommer I også til at høre om hvordan PandemiX centret samler forskereindenfor biologi, lægevidenskab, historie og matematik, for i fælleskab at undersøgede sygdomme vi kæmper med i samfundet. Det gælder både de sygdomme vi ser imoderne tider, de sygdomme der har raseret i fortiden, men også de sygdomme der formentligt kommer til at dukke op i fremtiden. Men hvordan forsker man egentligt i sygdomme der spreder sig i befolkningen? Én indgangsvinkel er ved hjælp af matematik. kl. 11 i Bygning 25, Auditorie 25 kl. 13 i Bygning 27 - 27.1-089 (lokale 1) Aktiviteten varer 45 minutter |
| Fag | Studieliv |
| Titel | En studerende fortæller om studieliv og egne projekter |
| Sted | Bygning 27 - 27.1-052 (lokale 2) |
| Målgruppe | 1G, 2G og 3G |
| Ansvarlig | Dorthe Vedel, tlf: 46742263 |
| Ansvarligs email | vedel@ruc.dk |
| Beskrivelse | Mød en naturvidenskabelige studerende og hør om hverdagen som studerende på Roskilde Universitet, livet på campus, fællesskabet og undervisningen. Oplægget vil desuden handle om projektarbejdet, og give et indblik i fagligheden i de projekter, vores studerende har skrevet. De vil fortælle om, hvordan de har arbejdet tværfagligt, lavet forsøg og haft forskerne som vejledere. Projekterne fylder 50% af studiet og der arbejdes professionelt med projetstyring og løsning. I vil kunne stille spørgsmål og oplægget vil i høj grad også kunne bruges som inspiration til SRP/SOP opgaven. |
| Fag | Studieliv |
| Titel | Tour de RUC - En rundvisning på Naturvidenskab og Campus |
| Sted | Bygning 27, Foyer |
| Målgruppe | 1.-3. G |
| Ansvarlig | Dorthe Vedel |
| Ansvarligs email | vedel@ruc.dk |
| Beskrivelse | Hvor arbejder forskerne? Hvad er forskellen på et biologi og et fysik laboratorium og hvem bygger forsøgsudstyr? Vores studerende vil give en rundtur på naturvidenskab og campus. Du vil se den helt nye specielt designede laboratoriebygning, Studenterhuset, universitetsbiblioteket og et hus på den Naturvidenskabelige bacheloruddannelse. Samtidig vil I kunne høre om studielivet og vores legendariske fester og opstart. Du vil kunne stille spørgsmål undervejs. Denne aktivitet varer 45 minutter. |